Hoved indhold

15. januar 2010
Nye tal samt ny måling for andre aktører under ny betalingsmodel. Data for november 2009

Jobindsats.dk er nu opdateret med nye tal for andre aktører - ny betalindsmodel samt Hurtig i gang.

I målingen "Andel personer og aktiveringsgrad hos andre aktører" er antal personer hos andre aktører samt antal fuldtidspersoner nu opdateret frem til november 2009. For målingen "Jobsamtaler og aktivering til tiden hos andre aktører" er rettidighedsmålingerne nu opdateret frem til november 2009. Målingen "Aktiveringsgrad fordelt på over og under 2½ års ledighed" er opdateret frem til september 2009.

For at sikre en hurtig opdatering af andre aktør data følger perioderne i målingerne under ny betalingsmodel perioderne i ledighedsstatistikken for a-dagpenge-modtagere. Perioderne i ledighedsstatistikken går typisk fra den 20. til den 20. i måneden efter (disse datoer kan forskyde lidt sig fra måned til måned).

Kort om de opdaterede målinger:

Målingen "Andel personer og aktiveringsgrad hos andre aktører" viser hvor mange samt hvor stor en andel af alle berørte ledige (fordelt på a-dagpenge hhv. kontant- og starthjælp), der er henvist til andre aktører. Endvidere viser målingen aktiveringsgraden blandt de personer, der er henvist til andre aktører under ny betalingsmodel samt antal fuldtidspersoner hos andre aktører.

Målingen "Jobsamtaler og aktivering til tiden hos andre aktører" opgør i hvilket omfang personer henvist til andre aktører under ny betalingsmodel modtager deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud hhv. gentagne aktiveringstilbud til tiden.

Målingen "Aktiveringsgrad fordelt på over og under 2½ års ledighed" opgør hvor stor aktiveringsgraden er blandt ledige ved andre aktører, fordelt på ledighedsanciennitet over/under 2½ års ledighed.  

Målingen "Redskabsfordeling i andre aktørers aktivering" opgør antal aktiverede i forløb hos andre aktører efter ny betalingsmodel fordelt på hovedgrupper af aktiveringsredskaber.

Målingen "Bonusandele for forløb hos andre aktører" viser, andelen af påbegyndte forløb i den valget periode, der har udløst bonus samt antal forløb hos andre aktører, der er påbegyndt i den valgte periode.

Målingen "Antal forløb med bonus hos andre aktører fordelt på udløsende aktivitet" viser , hvordan de opnåede bonusser fordeler sig på de forskellige bonusudløsende aktiviteter.


Link Andre aktører

gå tilbage


 

Sidefod