Hoved indhold

07. januar 2010
Ministerens mål er opdateret til november 2009

Følgende målinger, der kan findes under venstremenuen "Ministerens mål", er opdateret :

* Arbejdskraftreserven
* Antal sygedagpengeforløb over 26 uger
* Antal ledige under 30 år

Antal sygedagpengeforløb over 26 uger viser data frem til oktober 2009. De øvrige målinger er opdateret frem til november 2009.

Kort om de opdaterede målinger:

Arbejdskraftreserven opgør antal arbejdsmarkedsparate ledige, der har været fuldtidsledige og/eller aktiverede i minimum 13 sammenhængende uger. Andel ledige i arbejdskraftreserven opgøres ift. det samlede antal ledige ultimo den måned, der er valgt data for. I forhold til sidste opdatering

Antal sygedagpengeforløb over 26 uger viser antal sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger i en valgt periode. Sygedagpengeforløbet indgår i målingen i den periode forløbet har varet 26 uger samt alle perioder herefter indtil forløbet afsluttes. Varigheden regnes fra 1. fraværsdag.

Opgørelsen af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger er forskellig fra målingen Antal forløb fordelt på varighed, der findes under venstremenuen "Sygedagpenge". Målingen under Sygedagpenge opgør nemlig antal forløb ultimo perioden, dvs. de forløb der er igang den sidste dag i den valgte periode og som også er igang den første dag i perioden efter. Målingen Antal sygedagpengeforløb over 26 uger her i ministerens mål opgør alle sygedagpengeforløb der i den valgte periode opnår en varighed på 26 uger og dermed også de forløb over 26 uger der afsluttes i den valgte periode.

Antal unge under 30 år opgør antal personer og fuldtidspersoner mellem 18-29 år, der har modtaget a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse i minimum 5 dage i træk indenfor den valgte periode. Målingen omfatter både arbejdsmarkeds- og ikke-arbejdsmarkedsmarkedsparate unge.


Link Ministerens mål

gå tilbage


 

Sidefod