Jobindsats.dk er nu opdateret med nye tal for andre aktører i landsdækkende udbud samt Hurtig i gang.
I målingen "Andel personer og aktiveringsgrad hos andre aktører" er antal personer hos andre aktører samt antal fuldtidspersoner nu opdateret frem til december 2009. For målingen "Jobsamtaler og aktivering til tiden hos andre aktører" er rettidighedsmålingerne nu opdateret frem til december 2009. Målingen "Aktiveringsgrad fordelt på over og under 2½ års ledighed" er opdateret frem til oktober 2009.
For at sikre en hurtig opdatering af andre aktør data følger perioderne i målingerne for andre aktører i landsdækkende rammeudbud perioderne i ledighedsstatistikken for a-dagpenge-modtagere. Perioderne i ledighedsstatistikken går typisk fra den 20. til den 20. i måneden efter (disse datoer kan forskyde lidt sig fra måned til måned).
Kort om de opdaterede målinger:
Målingen "Andel personer og aktiveringsgrad hos andre aktører" viser hvor mange samt hvor stor en andel af alle berørte ledige (fordelt på a-dagpenge hhv. kontant- og starthjælp), der er henvist til andre aktører under landsdækkende rammeudbud. Endvidere viser målingen aktiveringsgraden blandt de personer, der er henvist til andre aktører i landsdækkende rammeudbud samt antal fuldtidspersoner hos andre aktører.
Målingen "Jobsamtaler og aktivering til tiden hos andre aktører" opgør i hvilket omfang personer henvist til andre aktører i landsdækkende rammeudbud modtager deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud hhv. gentagne aktiveringstilbud til tiden.
Målingen "Aktiveringsgrad fordelt på over og under 2½ års ledighed" opgør hvor stor aktiveringsgraden er blandt ledige ved andre aktører, fordelt på ledighedsanciennitet over/under 2½ års ledighed.
Målingen "Redskabsfordeling i andre aktørers aktivering" opgør antal aktiverede i forløb hos andre aktører under landsdækkende rammeudbud fordelt på hovedgrupper af aktiveringsredskaber.
Målingen "Bonusandele for forløb hos andre aktører" viser, andelen af påbegyndte forløb i den valget periode, der har udløst bonus samt antal forløb hos andre aktører, der er påbegyndt i den valgte periode.
Målingen "Antal forløb med bonus hos andre aktører fordelt på udløsende aktivitet" viser , hvordan de opnåede bonusser fordeler sig på de forskellige bonusudløsende aktiviteter.
Link Andre aktører |