Målingen der opgør antal udenlandske borger, som har fået opholdsgrundlag i Danmark og er beskæftiget på det danske arbejdsmarked er nu opdateret til og med november måned 2009.
Målingen er baseret på en samkøring af data fra udlændingeservices udlændingeregister over antal personer, der har fået tildelt opholdsgrudlag i Danmark med SKAT's E-indkomstregister, der indeholder oplysninger om danske virksomheders lønudbetalinger.
Målingen omfatter udenlandske borgere som i den valgte periode enten:
- har fået meddelt ophold i Danmark efter 1. januar 2004 og som har haft en A-indkomst fra samme virksomhed på mindst 1.000 kr. (indenfor en måned), hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, eller
- har en aktiv arbejdstilladelse, eller
- indgår i registeret af udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere (RUT) i Danmark
Målingen kan fordeles på område (opgjort efter virksomhedsplacering), branche, opholdsgrundlag, år for tildelt ophold/påbegyndelse af arbejdstilladelse samt nationalitet.
E-indkomstregisteret indeholder oplysninger fra og med januar 2008 og udviklingen i antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark kan således opgøres fra og med januar 2008. Målingen opdateres månedligt.
Data findes under venstremenupunktet ”Udenlandsk arbejdskraft” under målingen ” Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark”.
For yderligere information om målingen se info om måling.