Hoved indhold

17. februar 2011
For kontanthjælp, starthjælp m.fl. er målinger vedr. aktivering - antal personer og forløb opdateret til januar 2011

Jobindsats.dk er opdateret med nye data for aktivering for Kontanthjælp, Starthjælp, Introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering samt ledighedsydelse. Aktiveringsdata for Kontant- og starthjælp (under ét) er ligeledes opdateret. For alle ydelsesgrupperne er målinger under "Aktivering - Antal forløb og personer opdateret frem til og med januar 2011.

I forbindelse med denne opdatering er det nu muligt at fordele forløb i virksomhedspraktik på private og offentlige virksomheder. Ændringen er implementeret tilbage til januar 2007.

Det skal bemærkes, at opgørelsen for Kerteminde er mangelfuld, og at aktiveringsniveauet formentlig er undervurderet, da  Kerteminde siden efteråret 2008 og frem til august 2009 ikke har indberettet korrekte data til AMFORA. De manglende indberetninger har dog betydning for senere indberetninger, således at opgørelsen for Kerteminde ikke er retvisende før de manglende indberetninger er foretaget.

Specielt for voksenelevforløb
Ved opgørelse af om et voksenelevforløb påbegyndes fra dagpenge eller kontanthjælpe benyttes klientkategorien på afgørelsestidspunktet eller startdatoen hvis afgørelsesdatoen ligger efter startdatoen for de forløb, der er oprettet i Arbejdsmarkedsstyrelsens AMANDA Sag. For forløb oprettet i Jobplanmodulet hhv. de kommunale registreringssystemer er det tilmeldestatus dagen før voksenelevforløbets start, der afgør om voksenelevforløbet påbegyndes fra dagpenge eller kontanthjælp. Oplysninger om tilmeldestatus hentes fra tilmelderegistret i AMANDA og efterfølgende fra TASS.

Det skal bemærkes, at opgørelsen af antal voksenelevforløb fra kontanthjælp for 2009 og frem pt. er undervurderet for de kommuner, der er overgået til kommunale registreringssystemer af dagpengeindsatsen i 2009 (i tilknytning til dagpengeindsatsen registreres således voksenelevforløb). Det skyldes, at der fra og med den enkelte kommunes overgang til kommunale registreringssystemer ikke er blevet indberettet data til Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. nye/påbegyndte voksenelevforløb fra disse kommuner. For de kommuner der fortsat benytter Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobplanmodul til registrering af aktiveringsindsatsen og dermed voksenelever er niveauerne for voksenelever retvisende.

 


Kontant- og starthjælp
Kontanthjælp
Starthjælp
Introduktionsydelse
Revalidering
Forrevalidering
Ledighedsydelse

gå tilbage


 

Sidefod