Hoved indhold

29. marts 2011
Herkomstdata er opdateret til og med hele 2010

Venstremenupunkt "Herkomst" er opdateret til og med 4. kvartal 2010. I herkomst er udarbejdet et "Overblik", der opgør centrale opgørelser af udviklingen i indvandrere og efterkommere på kommune-/Jobcenterniveau. Seneste periode der foreligger tal for er således 1. kvt. 2010-4. kvt. 2010. Overblikket opdateres kvartalsvist.

Overblikkets første afsnit belyser befolkningssammensætningen inden for det område brugeren har valgt. Her kan man se antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og deres arbejdsmarkedstilknytning (beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser) over en 10-årig periode samt antallet af indvandrere og efterkommere på a-dagpenge og kontanthjælp bredt (kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forrevalidering samt revalidering) fordelt på oprindelsesland hhv. matchkategorier.

Overblikkets andet afsnit belyser forsørgelsesgrundlaget for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, herunder antal og udgifter til offentlig forsørgelse, andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande inden for de enkelte ydelsesgrupper, den gennemsnitlige varighed på forsørgelse fordelt på ydelsesgrupper samt overlevelseskurven for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande sammenholdt med personer med dansk oprindelse.

Overblikkets tredje afsnit belyser indsatsen over for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, herunder aktiveringsgrad, passivandel (antal personer uden aktivering inden for det seneste år med ydelse) samt rettidighedsmålinger for aktivering og jobsamtaler.


Herkomst

gå tilbage


 

Sidefod