Fordelingsvariable

 

A-kasse
I ”A-kasse” kan målingerne fordeles på de nuværende a-kasser. Sammenlagte a-kasser opgøres tilbage i tid ved den nuværende sammenlagte a-kasse.

Alder
Ved valg af fordelingsvariablen "Alder" fordeles målingen på 5-årsintervaller -16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år og over 65 år. Alderen fastsættes som udgangspunkt den sidste dag i forløbet eller ved sidste dag i den valgte periode såfremt forløbet fortsat er i gang den sidste dag i den valgte periode.

For målingen Udenlandsk arbejdskraft er aldersafgrænsningen fra 16 til 70 år.

For målinger under venstremenupunktet "Efterløn" indeholder fordelingsvariablen "Alder" et-års-intervaller fra 60 til 64 samt 65+. Alderen fastsættes som udgangspunkt den sidste dag i forløbet eller ved sidste dag i den valgte periode.

For målingen Antal personer under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser (ministermål) er aldersafgrænsningen fra 16 til 29 år.

Bopælsland
Bopælsland angiver, hvor de udenlandske statsborgere har registreret bopælsadresse i eller udenfor Danmark, jf. registreringerne i CPR registeret. Der kan fordeles på Bopæl i Danmark og Uden bopæl i Danmark. Personer uden registreret bopæl i Danmark, men som har lønindkomst i Danmark betragtes i opgørelserne som (grænse-)pendlere. Bopæl i Danmark hhv. uden for Danmark opgøres på grundlag af den registrerede bopælsstatus primo i den pågældende periode. I månedsopgørelser kan samme person kun have én bopælsstatus - enten i eller uden for Danmark.

Branche
Branche fordelingen er baseret på Danmarks Statistiks DB07 nomenklatur. Borgere beskæftiget i en dansk virksomhed jf. eIndkomst har fået tilknyttet branche oplysning via CVR-registeret. Det skal bemærkes, at arbejdstilladelserne oprindeligt er baseret på DB03.


Erhvervsgrupper
I ”erhvervsgrupper” kan målingen fordeles på hvilke erhvervsgrupper de på www.jobnet.dk  annoncerede stillinger er registreret med. Således SKAL arbejdsgiveren registrere én og kun én stillingsbetegnelse (eksempelvis ”tømrer” eller ”kontorassistent”), når der oprettes en jobannonce på www.jobnet.dk. På www.jobnet.dk anvendes den såkaldte DISCO-WEB-klassifikation, som indeholder ca. 1.300 forskellige konkrete stillingsbetegnelser. Disse ca. 1.300 stillingsbetegnelser er organiseret i 23 erhvervsgrupper efter faglige principper, således at eksempelvis alle stillingsbetegnelser med relation til det sundhedsfaglige område hører ind under erhvervsgruppen ”Sundhed, omsorg og personlig pleje”. I relation til målingerne på Jobindsats skal det dog understreges, at der i målingerne udelukkende kan fordeles på dét aggregerede niveau, som erhvervsgrupperne udgør og at der altså ikke kan fordeles på dét meget detaljerede niveau, som de konkrete stillingsbetegnelser udgør.

Herkomst
Ved fordeling af målingen på ”Herkomst”, fordeles ydelsesmodtagerne på hhv. Personer med dansk oprindelse, Indvandrere eller Efterkommere. Indvandrere og efterkommere kan endvidere fordeles på vestlige og ikke-vestlige lande.

Personer med dansk oprindelse omfatter personer hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandre men som dansker. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.

Indvandrere omfatter personer, der er født i udlandet og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Såfremt der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Dvs. hvis blot én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, vil personen ikke kunne betegnes som værende indvandrer.

Om en indvandrer kommer fra et vestligt eller ikke-vestligt lande defineres ud fra oprindelsesland. Oprindelsesland er beregnet ud fra følgende regler:
- Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland

- Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet for personen ud fra forælderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.

- Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.

Vestlige lande

Ved vestlige lande forstås: Alle 25 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
Fra 1. januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU. De indgår fra samme dato i Vestlige lande. Fra 1. juli 2013 er Kroatien en del af EU. Landet indgår fra samme dato i Vestlige lande.


Ikke-vestlige lande

Ved ikke-vestlige lande forstås alle øvrige lande.

Efterkommere er født i Danmark og ingen af forældrene både er danske statsborgere og født i Danmark. Såfremt der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Efterkommere fordeles på om de kommer fra vestlige eller ikke-vestlige lande ud fra oprindelsesland, jf. ovenfor.

Det er som udgangspunkt forældrenes fødested og statsborgerskab, der bestemmer personens herkomst, ligesom det er forældrenes oplysninger der bestemmer personernes oprindelsesland – hvis forældrenes oplysninger er kendte.

Målingen Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser (ministermål) inkluderer ikke indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og kan derfor kun fordeles på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Indsatsansvarlig
I ”Indsatsansvarlig” kan målingen fordeles på, hvorvidt det er AF/jobcentret, a-kassen eller andre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen over for a-dagpengemodtagerne. 

Køn
Variablen knyttes til forløbet ud fra personens cpr.nr.

Ledighedstype
I ”Ledighedstype” skal man vælge enten ”Ledighed” eller "Ledighed og aktivering (bruttoledighed)". Vælger man at opgøre data ud fra Ledighed, får man tal for, hvor mange personer, der har modtaget ydelsen i den valgte periode, herunder personer der både har været passiv og aktiv i perioden. Man skal således have modtaget den valgte ydelse i den valgte periode for at indgå i ”Ledighed”. Vælger man ”Ledighed og aktivering (bruttoledighed)”, er forskellen, at også fuldtidsaktiverede indgår. Ved opgørelse af fuldtidspersoner for den valgte ydelse svarer forskellen mellem ”Ledighed” og ”Ledighed og aktivering (bruttoledighed)” til antal fuldtidsaktiverede.
 
Matchkategori
I ”Matchkategori” vises, hvorledes jobcentrene løbende har vurderet ydelsesmodtageres situation i forhold til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal således vurdere om og i hvilket omfang ydelsesmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet (er i stand til at indgå i ustøttet beskæftigelse), kan deltage i aktiveringstilbud og kontaktforløb (samtaler).

For at kunne modtage a-dagpenge er det et lovgivningsmæssigt krav, at man altid står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet , hvorfor a-dagpengemodtagere per definition altid skal være i stand til at indgå i ustøttet beskæftigelse samt deltage i aktiveringstilbud og kontaktforløb. I jobindsatsmålingerne kan A-dagpengemodtagere derfor ikke fordeles på matchkategori.

For personer i ydelsesgrupperne fleksjob, førtidspension samt efterløn er der ikke et lovgivningsmæssigt krav om at matchkategorisere, hvorfor jobindsatsmålingerne for disse ydelsesgrupper heller ikke kan fordeles på matchkategori.

”Matchkategori” er således en fordelingsvariabel, som i Jobindsats udelukkende finder anvendelse for kontant- og starthjælpsmodtagere, introduktionsydelsesmodtagere, revalidenter og forrevalidenter, sygedagpengemodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere

Frem til og med 3. kvartal 2005 fandtes der i beskæftigelseslovgivningen ikke krav om, at ydelsesmodtagere skulle matchkategoriseret. Først herefter er matchkategorisering successivt blevet implementeret lovgivningsmæssigt for de enkelte ydelsesgrupper, startende med kontant- og starthjælp og efterfulgt af introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge samt ledighedsydelse i takt med at lovgivningen indenfor hver enkelt af disse ydelsesområder har fået indarbejdet et krav om matchkategorisering. I Jobindsats betyder dette, at data vedr. matchkategori ikke er implementeret i de enkelte målinger før end lovgivningen har tilsagt dette. Under hvert enkelt ydelsesområde fremgår ydelsesmodtagerne derfor altid af matchkategorien ”Uoplyst” i de perioder, der ligger før vedtagelsen af lovgivningsmæssigt krav om matchkategorisering for det enkelte ydelsesområde.

Fra og med 4. kvartal 2005 indførtes således for første gang et egentligt matchkategoriseringssystem i den beskæftigelsespolitiske lovgivning og indsats. I dette matchkategoriseringssystem blev ydelsesmodtagere inddelt i 5 forskellige kategorier alt efter arbejdsmarkedsparathed. Ydelsesmodtagere i matchkategori 1-3 blev vurderet at være (umiddelbart) arbejdsmarkedsparate, mens ydelsesmodtagere i matchkategori 4 og 5 blev vurderet at være ikke-arbejdsmarkedsparate. Jo lavere matchkategorien var for en ydelsesmodtager, desto længere væk fra det ordinære arbejdsmarked var vedkommende altså vurderet at være.

Den 28. april 2010 blev en revideret og forenklet udgave af dette første matchkategoriseringssystem implementeret i den beskæftigelsespolitiske lovgivning og indsats. Frem for som tidligere at inddele ydelsesmodtagere i 5 matchkategorier, inddeles disse nu i 3 matchkategorier. Det nye matchkategoriseringssystem fokuserer i langt højere grad end det tidligere på, at borgere med ens styrker og svagheder i forhold til arbejdsmarkedet, kategoriseres på samme måde uanset, hvilken ydelse de modtager.

Jobcenteret matcher i dag ydelsesmodtagere i én af følgende tre kategorier:

·          Match 1: Jobklar
Borgere der, efter jobcenterets vurdering, er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste 3 måneder.

·          Match 2: Indsatsklar
Borgere, der efter jobcenterets vurdering ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de er ude af systemet inden for de næste 3 måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

·          Match 3: Midlertidig passiv
Borgere, der efter jobcenterets vurdering har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

Ydelsesmodtagere, som jobcentrene ikke har matchkategoriseret fremgår af matchkategorien ”Uoplyst”.

Ved overgangen fra det tidligere matchkategorisystem til det nuværende skete der en konvertering af samtlige ydelsesmodtageres matchkategori (aktuelt såvel som historisk) til dette nye matchkategorisystem. På denne måde, blev ydelsesmodtagere i matchkategori 1-3 konverteret til Match 1: Jobklar, mens ydelsesmodtagere i matchkategori 4 blev konverteret til Match 2: Indsatsklar og ydelsesmodtagere i matchkategori 5 blev konverteret til Match 3: Midlertidig passiv. Herudover er der i forbindelse med konverteringen af data fra gammelt til nyt matchkategoriseringssystem oprettet kategorien ”Øvrig indsatsklar eller midlertidig passiv”. Denne matchkategori omfatter kontant- og starthjælpsmodtagere, som i perioder frem til og med 3. kvartal 2005 ikke var tilmeldt AF.

For en række ydelsesområder gælder særlige matchkategori-forhold.

Sygedagpengemodtagere matchkategoriseres egentlig ikke, men Arbejdsmarkedsstyrelsen har adgang til data om de for sygedagpengemodtagerne registrerede visitationskategorier. Disse visitationskategorier konverteres i Jobindsats til matchkategorier efter følgende plan:

·          Samtlige forløb med registrering af Umiddelbar tilbagevenden til arbejdsmarkedet konverteres til Match 1: Jobklar.

·          Samtlige forløb med registrering af Risiko for langvarigt sygeforløb/forhold i arbejdsevnen konverteres til Match 2: Indsatsklar.

·          Samtlige forløb med registrering af Længerevarende sygeforløb konverteres til Match 3: Midlertidig passiv

Revalidenter kan per definition ikke matchkategoriseres i Match 3: Midlertidig passiv, idet de jo netop er vurderet at kunne indgå i et aktivt tilbud med henblik på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Revalidenter fremgår derfor altid af enten Match1: Jobklar eller Match 2: Indsatsklar eller i tilfælde af, at jobcentrene endnu ikke har nået at matchkategorisere af Uoplyst. Endvidere gælder det, at Jobcentrene skal registrere Match 1:Jobklar for de personer, som vurderes at have 3 måneder tilbage af det planlagte revalideringsforløb.

For forrevalidenter gælder også, at Jobcentrene skal registrere Match 1:Jobklar for de personer, som vurderes at have 3 måneder tilbage af det planlagte forrevalideringsforløb.


Nationalitet
I opgørelsen af tilgang af udenlandske borgere med opholdsgrundlag til erhverv angives borgerens oprindelsesland, hvor pågældende har søgt om dansk ophold. Nationalitet er opdelt efter kontinent for lande udenfor Europa. De europæiske lande er opdelt efter EU og udenfor EU. EU-landene er opdelt på gamle hhv. nye EU-lande. For EU-landene kan tilgangen af arbejdskraft opgøres for det enkelte land. For Europa uden for EU, Nordamerika og Oceanien samt Sydamerika kan tilgangen af arbejdskraft på landeniveau fordeles på de fire lande der i perioden 2004-2008 har haft flest borgere beskæftiget i Danmark. For Afrika og Asien kan tilgangen på landeniveau opgøres på de fem hhv. otte lande der i perioden 2004-2008 har haft flest borgere i Danmark.

I opgørelsen af udenlandske statsborgere med løbindkomst i Danmark er nationalitet baseret på borgerens statsborgerskab i den pågældende lønperiode. Nationaliteten er underopdelt i Nordiske lande, EU/EØS/EFTA uden lande fra norden samt 3. lande.

Opholdsgrundlag
Opholdsgrundlaget for udenlandske borgere med opholdsgrundlag til erhverv.

Meddelt ophold til erhverv omfatter arbejdstilladelser, opholdsbeviser som følge af lønnet beskæftiget eller selvstændig erhvervsdrivende, positivlisten, jobkortordningen, beløbsordningen, koncernarbejdstilladelser, green card, specialister, trainees samt udstationerede medarbejdere som registreret i Registeret over Udenlandske Tjenesteydere og Arbejdstagere(RUT) samt en øvrig kategori. "Øvrige ophold til erhverv" omfatter person med dels familie tilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, personer med tilstrækkelige midler, samt folkepensionister mv. dels ægtefæller, børn mv. dels familiemedlemmer

Opholdsgrundlaget for Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark er opdelt i en erhvervsdel, studiedel og øvrige med lønindkomst.

Erhvervsdelen erhverv omfatter arbejdstilladelser, opholdsbeviser som følge af lønnet beskæftiget eller selvstændig erhvervsdrivende, positivlisten, jobkortordningen, beløbsordningen, koncernarbejdstilladelser, green card, specialister og trainees samt en øvrig kategori. "Øvrige ophold til erhverv" omfatter person med dels familie tilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, personer med tilstrækkelige midler, samt folkepensionister mv. dels ægtefæller, børn mv. dels familiemedlemmer

Udenlandske statsborgere som får ophold på studieområdet, har mulighed for at tage erhvervsarbejde i begrænset omfang.

Udenlandske statsborgere som falder udenfor erhverv- og studiemrådet med lønindkomst er samlet i kategorien ”øvrige med lønindkomst”.


Tilbud
Alle aktiveringsmålinger kan fordeles på tilbud. Ved fordeling på tilbud er det muligt at vælge følgende kategorier: Vejledning og opkvalificering, Ansættelse med løntilskud, Virksomhedspraktik, Voksenelever fra ledighed og Forsøg. For alle ydelsestyper med undtagelse af a-dagpenge kan Vejledning og opkvalificering underopdeles på ordinær uddannelse samt øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb på over hhv. under 4 uger.

Varighed på ydelse
Ved fordeling på "Varighed på ydelse" opgøres hvor lang tid en person har modtaget: a-dagpenge, feriedagpenge fra ledighed, kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse eller fleksjob. Varigheden opdeles i intervallerne:
* Under 3 måneder, som tæller antal uger på ovenstående ydelser til og med den 12. berørte uge.
* 3-12 måneder, som tæller antal uger på ovenstående ydelser fra den 13. uge til og med den 52. berørte uge.
* Over 12 måneder, som tæller antal uger på ovenstående ydelser fra og med den 53. uge berørte uge.

Har en person ikke modtaget en af de ovenstående ydelser i fire sammenhængende uger, nulstilles tælleren og personen vil (igen) fremgå af kategorien Under 3 måneder. Perioder med orlov betragtes som en død periode, dvs. perioden tæller ikke med i varighedsopgørelsen, men nulstiller heller ikke. For dagpenge er det vigtigt at holde sig for øje, at denne fordelingsvariabel ikke opgør dagpengeanciennitet, dagpengeklip eller lignende.

År for opholdsgrundlag
Angiver året for seneste meddelte opholdsgrundlag. Det er året, hvor den udenlandske borger senest har fået meddelt ophold eller forlænget et eksisterende ophold.