Hoved indhold
Om data
Data i Jobindsats.dk kommer fra mange forskellige kilder, f.eks. de kommunale økonomi- og sagsbehandlingssystemer, Amanda og Danmarks Statistik. At opstille målingerne i Jobindsats.dk har krævet en forædling af data og opstilling af en række datadefinitioner samt overskrivningsregler. Det betyder, at du ikke altid vil kunne sammenligne tallene direkte med de tal, du kender fra f.eks. Danmarks Statistik og jobcentrets systemer.
Nedenfor kan du få information om mulige forklaringer på forskelle mellem data i Jobindsats.dk og data fra andre kilder. Desuden kan du finde information om vigtige datadefinitioner i øvrigt.
Ønsker du en detaljeret information om datadefinitioner, kilder mv. bag den enkelte måling i jobindsats.dk, kan du klikke på ”i” efter målingen.
A. Forskelle til andre datakilder
1. Hvorfor kan udgifter til kommunale forsørgelsesydelser og antal personer på kommunale ydelser afvige fra kommunens opgørelse?
For det første er det – i Jobindsats.dk – hændelsestidspunktet eller den rent faktiske tidsmæssige placering af forløbet og ikke konterings-/udbetalingstidspunktet, der bestemmer periodiseringen af udgift og personer. Undtagelsen er sygedagpenge, hvor personen bliver placeret efter den reelle tidsmæssige sygeperiode, mens udgiftene - på grund af datas beskaffenhed - er placeret på udbetalingstidspunktet.
Har en person f.eks. været på kontanthjælp fra den 1. november til den 15. november, mens udgiften først er konteret i det kommunale økonomisystem i december, vil både personen samt udgiften tidsmæssigt blive placeret i november i Jobindsats.dk, det vil sige i den periode, hvor personen rent faktisk har været forsørget af det offentlige. I kommunerne vil person og udgift ofte blive opgjort som værende placeret i december, dvs. i udbetalingsmåneden.
Eksempel: En beregning på grundlag af data fra Århus Kommune viser, at dette kan føre til forskelle mellem data i Jobindsats.dk og kommunens egne data på op til omkring 5 pct. I november 2006 havde Århus Kommune således registreret udgifter til 7.164 personer på kontanthjælp. Heraf var 220 personer rent faktisk ikke kontant- eller starthjælpsmodtagere i november, men i stedet i oktober måned eller tidligere. Udgifterne til forsørgelse af disse 220 personer vil i Jobindsats.dk blive placeret i de måneder, som udbetalingerne vedrører, dvs. oktober måned eller tidligere. Omvendt kunne der på baggrund af december måneds udbetalinger registreres forsørgelsesudgifter til 419 kontant- eller starthjælpsmodtagere i november 2006, som ikke kunne genfindes ud fra Århus Kommunes opgørelsesmetode for november måned. Kommunen havde til gengæld registreret disse personer som modtagere i december 2006, fordi udgifterne var afholdt i denne måned. I eksemplet stiger antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere (og udgifter) i Århus kommune i november måned således samlet set med 199 personer (svarende til knap 3 pct.) på grund af opgørelsen ud fra hændelsestidspunktet (Jobindsats.dk) frem for udbetalingstidspunktet (kommunen).
For det andet indgår eventuelle tilbagebetalinger af ydelser også i Jobindsats.dk. Såfremt dette medfører, at tidligere forsørgelsesudgifter afholdt til personer går i nul, vil disse personer udgå af opgørelserne – både for så vidt angår udgifter og antal personer. Generelt gælder det, at kun personer, der har modtaget forsørgelsesydelse i den betragtede periode, indgår i opgørelserne. Personer, der således har en bevilling, men som ikke modtager forsørgelse, indgår således ikke i opgørelserne.
For det tredje går opgørelsen af forsørgelsesudgifter i Jobindsats.dk på tværs af kontogrupperne i Indenrigsministeriets kontoplan, og ikke alle typer udgifter medregnes. Indenrigsministeriets kontogrupper dækker i en række tilfælde over flere typer ydelser og udgiftstyper. F.eks. indgår ydelser til kontant- og starthjælpsmodtagere i samme kontogruppe, og kontogruppen rummer udgifter til både forsørgelse, engangsudgifter og driftsudgifter. I Jobindsats.dk er udgifterne skilt ad, det vil sige, at f.eks. kontanthjælp og starthjælp opgøres hver for sig. Det sker ved at anvende bevillingstypen. For det andet indgår kun udgifter til forsørgelse (a-skattepligtige ydelser) i jobindsats.dk.
Oplysninger om fleksjob er alene baseret på kommunernes indberetninger til AMFORA af, hvornår borgere er i fleksjob. Udgifter til løntilskud til virksomhederne i forbindelse med fleksjob indgår ikke i Jobindsats.dk.
Endelig skal det nævnes, at data i Jobindsats.dk først kan ses ca. 1 måned efter månedsafslutning. Eksempelvis vil tal for kontanthjælp i marts typisk være tilgængelige ultimo april. I den mellemliggende periode kan der være sket efterregistreringer, rettelse af fejl mv. vedr. marts i kommunerne, hvorved tallene i Jobindsats.dk vil afvige fra tallene i de kommunale systemer. Det skal dog bemærkes, at data i Jobindsats.dk er levende, jf. også punkt 7 nedenfor. Det betyder, at tallene vil blive korrigeret tilbage i tid, hvis der f.eks. er sket fejludbetalinger, efterregistreringer mv. i kommunerne, som ikke har været med i den første dataleverance. Det er typisk tallet for den seneste måned, der vil blive korrigeret mest, når der kommer tal for en ny måned i Jobindsats.dk, men der kan også ske korrektioner af tidligere perioder. Hvis der f.eks. i løbet af marts måned er sket en række efterregistreringer i en kommune, vil disse efterregistreringer således ikke kunne ses, når tallene for marts måned offentliggøres i Jobindsats.dk ultimo april. Til gengæld vil efterregistreringerne være med i martstallet, når Jobindsats.dk opdateres med tal for maj måned. I kommuner, hvor der er større tidsmæssig afstand mellem registrering af ydelser og aktiviteter vil i særlig grad kunne se forskelle mellem tal i Jobindsats.dk og egne tal.
2. Hvorfor kan udgifterne til kommunale forsørgelsesydelser afvige fra Danmarks Statistiks opgørelser?
I Jobindsats.dk opgøres de faktiske udgifter til forsørgelse på hver enkelt ydelse. Hos Danmarks Statistik (og i nogle kommuner) bliver hele udgiften alene kategoriseret efter dominerende ydelse i perioden, selvom personen har modtaget flere ydelser.
Eksempel: En person modtager inden for et år sygedagpenge i seks måneder og kontanthjælp i de resterende seks måneder. I Jobindsats.dk vil de faktiske udgifter blive opgjort for de to ydelser hver for sig, dvs. seks måneder med kontanthjælp og seks måneder med sygedagpenge.
Hos Danmarks Statistik vil personen tælle som en fuldtidsperson på den ydelse, hvortil det største beløb er udbetalt. Hvis det største beløb er udbetalt som sygedagpenge, bliver personen registret som en fuldtidsperson på sygedagpenge, og hele udgiften bliver registreret som en udgift til sygedagpenge.
En anden forklaring på forskelle i data mellem Danmarks Statistik og Jobindsats.dk kan være forskelle i datakilder og forskelle i behandlingen og opgørelsen af data - specielt i forhold til data for perioder før 2007.
3. Hvorfor kan antal fuldtidspersoner på kommunale ydelser afvige fra Danmarks Statistiks opgørelser?
I Jobindsats.dk er antal fuldtidspersoner opgjort med udgangspunkt i det faktiske antal dage på ydelse. Når Danmarks Statistik opgør antal fuldtidspersoner, tager de i flere statistikker udgangspunkt i dominerende ydelse, dvs. hvilken ydelse en given person har modtaget flest penge fra i en given periode.
Eksempel: En person modtager inden for et år sygedagpenge i seks måneder og kontanthjælp i de resterende seks måneder. I Jobindsats.dk vil vedkommende tælle som en halv fuldtidsperson på sygedagpenge og en halv fuldtidsperson på kontanthjælp, og de faktisk udbetalte beløb vil indgå under forsørgelsesydelser vedrørende de respektive ydelser.
Hos Danmarks Statistik vil personen i en række statistikker tælle som en fuldtidsperson på den ydelse, hvortil der er udbetalt det største beløb. Er der udbetalt 60.000 i kontanthjælp og 70.000 i sygedagpenge, tæller vedkommende som en fuldtidsperson på sygedagpenge og intet på kontanthjælp.
En anden forklaring på forskelle i data mellem Danmarks Statistik og Jobindsats.dk kan være forskelle i datakilder og forskelle i behandlingen og opgørelsen af data - specielt i forhold til data for perioder før 2007.
4. Hvorfor kan der være afvigelser mellem antal registrerede ledige og udbetalte a-dagpenge hos Danmarks Statistik og i Jobindsats.dk?
Forklaringen er, at data i Jobindsats.dk - i modsætning til Danmarks Statistik - indeholder efterregistreringer og opdateringer. Danmarks Statistiks data er således generelt statiske, mens data i Jobindsats.dk er dynamiske/levende og ændrer sig i takt med, at datakilderne til Jobindsats.dk ændrer sig for historiske perioder.
Eksempel: Ledighedsstatistikken (CRAM) opgjort af Danmarks statistik er statisk og tager ikke højde for, at ikke alle hændelser, der indberettes til en given måned, er registreret på det tidspunkt, hvor ledighedsstatistikken offentliggøres. Data, der måtte komme i efterfølgende måneder og som vedrører tidligere måneder, vil således indgå i Jobindsats.dks opgørelser, men ikke i Danmarks statistiks opgørelser.
Generelt vil ledighedsdata og udgifter til a-dagpenge i Jobindsats.dk og hos Danmarks Statisk være ens for så vidt angår den seneste måned, der foreligger tal for. Forskellene opstår primært i tidligere måneder.
5. Hvorfor kan der være afvigelser mellem antal kommunalt aktiverede i Jobindsats.dk og hos Danmarks Statistik?
For det første er data for aktivering levende i Jobindsats.dk, det vil sige at aktiveringsdata for en given måned kan ændre sig i nogle måneder frem i tiden som følge af registreringsefterslæb, tilbagebetalinger, efterbevillinger eller andet. Danmarks Statistik medtager ikke sådanne registreringsefterslæb mv.
For det andet trækker Jobindsats.dk på et bredere datagrundlag end Danmarks Statistik. Danmarks Statistik baserer sig på kommunernes indberetninger til AMFORA-statistikken, mens Jobindsats.dk baserer sig på både dette og de kommunale registre i øvrigt. Årsagen er, at kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik var mangelfulde frem til udgangen af 2006. Alt andet lige vil tallene for aktivering være højere i Jobindsats.dk end hos Danmarks Statistik.
Kun aktiveringsforløb, hvor der er en ydelse eller et løntilskud bag, tæller med i jobindsats.dk. Danmarks Statistik medtager alle forløb uanset om der er ydelse bag eller ej.
Som følge af en ny indberetningsmetode i kommunerne skulle der fra og med 2007 ikke længere være nævneværdige forskelle mellem tallene i Jobindsats.dk og tallene hos Danmarks Statistik.
6. Hvorfor er der forskel mellem antal ledige i procent af arbejdsstyrken i Jobindsats.dk og hos Danmarks Statistik?
Der er to hovedforklaringer på, at antal ledige i procent af arbejdsstyrken er forskellig i Jobindsats.dk og hos Danmarks Statistik. For det første opgør Danmarks Statistik antal ledige i procent af antal 16-64-årige i arbejdsstyrken. I Jobindsats.dk sættes antal ledige i forhold til de 16-66-årige i arbejdsstyrken. For det andet beregner Danmarks Statistik ledighedsprocent for forsikrede hhv. ikke forsikrede ledige som antallet af forsikrede hhv. ikke forsikrede ledige i forhold til arbejdsstyrken for de respektive grupper. I Jobindsats.dk indgår alle ledige uanset forsikringskategori i opgørelsen af arbejdsstyrken.
Det bemærkes derudover, at fordelingen af ledige i procent af arbejdsstyrken på forskellige variable, f.eks. køn, alder og herkomst er opgjort i forhold til arbejdsstyrken under ét i Jobindsats.dk, mens Danmarks Statistik opdeler arbejdsstyrken i underkategorier. Eksempel: Når man i Jobindsats.dk trækker antal a-dagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken fordelt på mænd og kvinder, er der tale om antal kvindelige a-dagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrken i alt hhv. antal mandlige a-dagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrken i alt. Hos Danmarks Statistik er der tale om antal kvindelige a-dagpengemodtagere (forsikrede ledige) som andel af den kvindelige del af arbejdsstyrken hhv. antal mandlige a-dagpengemodtagere (forsikrede ledige) som andel af den mandlige del af arbejdsstyrken.
B. Centrale datadefinitioner
7. Hvorfor kan tal for samme periode ændre sig over tid?
I Jobindsats.dk er data levende, hvilket betyder, at data for en given måned kan ændre sig i nogle måneder frem i tiden som følge af registreringsefterslæb, tilbagebetalinger, efterbevillinger eller andet.
Eksempel: I en kommune var udgifterne til kontanthjælp 550.000 i december 2006. Når Jobindsats.dk opdateres med tal for januar 2007, ændres tallet for december 2006 til 540.000., dvs. at forsørgelsesudgifterne er kr. 10.000 lavere, end da tallet for december 2006 første gang blev offentliggjort. Forskellen kan f.eks. skyldes, at borgere i den efterfølgende måned har betalt kontanthjælp vedr. december 2006 tilbage.
8. Hvordan er et forløb opgjort i Jobindsats.dk?
Et forløb er defineret som et antal sammenhængende dage med samme ydelse eller grupper af ydelser. Efter én dag uden ydelse bliver forløbet betragtet som afsluttet. For a-dagpenge indgår ferie fra ledighed, dvs. ferie der ligger umiddelbart efter en periode med a-dagpenge, på samme måde som a-dagpenge. Dette er dog ikke gældende for målingerne "Antal personer, gnsn. Varighed, fuldtidspersoner" samt "Antal forløb, antal personer, gnsn. Antal forløb pr. person", hvor ferie ikke tæller med.
Eksempel: Hvis en person modtager kontanthjælp fra den 1. december til den 31. december, registreres det som ét forløb. Hvis personen i stedet modtager kontanthjælp fra den 1. til den 14. december og igen fra den 16. december til den 31. december, registreres det som to forløb.
Eksempel: Hvis en person modtager a-dagpenge i perioden 1. oktober 2007 til 22. november 2007, holder ferie frem til 1. december og modtager a-dagpenge igen fra 2. december 2007 til 31. december 2007, så tæller hele perioden som ét forløb. For målingen "Antal personer og forløb" tæller det dog som 2 forløb og én berørt person.
Ved beregning af fuldtidspersoner i målingen "Antal personer, gnsn. Varighed og fuldtidspersoner" indgår personen kun med de perioder der blev modtaget a-dagpenge og ferieperioder indgår ikke.
Hvis en ydelsesmodtager flytter til en anden kommune og straks overgår til den samme ydelse, vil det blive registreret som to forløb. For målingen "Antal forløb fordelt på varighed" gælder det dog at hele forløbet flyttes til tilflytter kommunen.
For a-dagpenge gælder det, at i målingerne "Antal personer, gnsm. varighed og antal fuldtidspersoner" samt "Antal personer og forløb" i databanken er feriedagpengeperioder - både feriedagpengeperiode fra ledighed og beskæftigelse - opgjort på samme måde som hos Danmarks statistik, dvs. feriedagpenge indgår ikke i målingerne. Det betyder at tallene for den seneste måned, næsten vil svare til Danmarks statistiks tal for det faktiske antal ledige og fuldtidsledige a-dagpengemodtagere.
Antal ledige og fuldtidsledige a-dagpengemodtagere i tidligere måneder (end den seneste der foreligger tal for) vil være højere i forhold til Danmarks statistik, da Jobindsats.dk - i modsætning til Danmarks statistik - medtager de efterregistreringer af ledige a-dagpengemodtagere, der indsendes af a-kasserne.
Det skal bemærkes, at i de øvrige målinger i databanken af a-dagpenge under "Antal forløb og personer" indgår ferieperioder fra ledighed i opgørelserne (inkl. perioder med selvbetalt ferie fra ledighed), såfremt disse ferieperioder fra ledighed ligger i forlængelse af en dagpengeperiode eller forbinder to dagpengeperioder (uden afbrydelse). Ferieperioder fra beskæftigelse indgår ikke i opgørelserne.
Årsagen til, at ferieperioder fra ledighed indgår i målinger af a-dagpengeperioders varighed hhv. i målinger af antal afsluttede hhv. påbegyndte a-dagpengeforløb er, at uden feriedagpengeperioder, der forlænger eller forbinder a-dagpengeperioder, ville varigheden af a-dagpengeforløb blive afbrudt ved ferieperioder og dermed angive kortere a-dagpengeforløb, ligesom antallet af afsluttede hhv. påbegyndte a-dagpengeforløb ville stige voldsomt - specielt i perioder med mange ferieperioder. Dette vil ikke give et retvisende billede af ledighedens struktur, når den eneste årsag til afbrydelse af en periode med a-dagpenge er en periode med ferie.
9. Hvordan registreres personer, der modtager mere end én ydelse i den valgte periode?
Personer, der modtager flere ydelser inden for den valgte periode, indgår i flere ydelsesgrupper i perioden.
Eksempel: En person har modtaget både starthjælp og kontanthjælp i 2006. I Jobindsats.dk indgår vedkommende både i Antal personer inden for starthjælp og kontanthjælp i 2006. Hvis man summerer data for antal personer på kontanthjælp hhv. starthjælp i en given periode, vil man derfor overvurdere antal enkeltpersoner, der har modtaget ydelser i perioden.
Hvis det fremgår af de kommunale registre, at en person har modtaget to ydelser samtidigt, indgår begge ydelsesforløb i Jobindsats.dk – både i forhold til antal personer, antal forløb og forsørgelsesudgifter. Man kan på den ene side sige, at dette er et udtryk for dobbelttælling. På den anden side er tilgangen i Jobindsats.dk, at tallene så vidt muligt afspejler de registreringer, der er foretager i kommunerne. Hertil kommer, at eventuelle tilbagebetalinger af ydelser også indgår i Jobindsats.dk. Har en person uberettiget fået to ydelser samtidigt, vil det således blive modregnet på et senere tidspunkt – både ved at forsørgelsesudgiften, forløbet og personen tages ud i den pågældende måned.
Eksempel: Hvis en person – ifølge de kommunale registre – har modtaget både kontanthjælp og starthjælp i hele oktober 2006, indgår personen, forløbet og forsørgelsesudgifterne i både kontanthjælp og starthjælp i oktober 2006. Hvis personen i december 2006 betaler kontanthjælpsbeløbet tilbage, trækkes personen og forsørgelsesudgiften ud af tallene for oktober.
10. Hvorfor er summen af ydelsesmodtagere (f.eks. summen af kontanthjælpsmodtagere) i alle kommuner/jobcentre/beskæftigelsesregioner større end antal personer i alt for hele landet?
Forklaringen er, at nogle personer flytter fra en kommune til en anden inden for den valgte periode. Disse personer tæller med i både fraflytter og tilflytter kommunen, men kun én gang for hele landet.
Eksempel: En person har været på kontanthjælp i hele 2006. I første halvår bor vedkommende i Favrskov, hvorefter vedkommende flytter til Jammerbugt og bor der resten af året. I Jobinsats.dk vil vedkommende indgå i antal personer i både Favrskov og Jammerbugt i 2006. Men når antal personer i alt opgøres for hele landet i Jobindsats.dk, tæller hvert CPR-nummer kun med én gang.
Det samme gør sig gældende når der fordeles på alder, matchkategori, a-kasse m.fl., dvs. hvor der fordeles på forhold hvor den enkelte kan skifte imellem. Jo kortere en periode vælges desto mindre vil afvigelsen være, da der må forventes at være flere skift mellem fx matchkategorier jo længere en periode der betragtes.
11. Hvorfor svarer summen af aktiverede fordelt på redskaber ikke til antal aktiverede i alt?
Forklaringen er, at personer, der har deltaget i flere forskellige aktiveringsredskaber inden for en given periode, tæller med som person under alle de redskaber, vedkommende har deltaget i. Men under opgørelsen Redskaber i alt tæller hvert CPR-nummer kun med én gang.
Eksempel: En person har i januar 2006 både deltaget i vejledning og afklaring og i løntilskud. Vedkommende indgår både i Antal aktiverede i forhold til vejledning og afklaring og i forhold til løntilskud i januar 2006. Men under Redskaber i alt indgår vedkommende kun én gang.
For personer der i samme periode både har været fuld tid på a-dagpenge og fuldtid i aktivering, overskriver a-dagpenge aktivering.
12. Hvad er forskellen mellem "Ledighed" og "Ledighed og aktivering (bruttoledighed)"?
Inden for ydelsesgrupperne a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp skal man vælge, om man vil se data for enten Ledighed og/eller Ledighed og aktivering (bruttoledighed).
Antal personer i bruttoledighed. Vælger man at opgøre data ud fra Ledighed og aktivering (bruttoledighed) opgøres hvor mange personer (antal unikke cpr.numre) der inden for det valgte område og den valget periode har modtaget den valgte ydelse/forsørgelse (a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp) og/eller deltaget i aktivering. Ydelsesmodtagere der var i aktivering i hele den valgte periode uden at have modtaget den valgte ydelse er således lag til de ydelsesmodtagere der alene modtog ydelsen i perioden.
Antal fuldtidspersoner i bruttoledighed omregnes med udgangspunkt i antal unikke personer der modtog forsørgelse og/eller var i aktivering fra antal personer i bruttoledighed til antal fuldtidspersoner givet antal dage med ydelse i perioden hhv. antal timer i aktivering i perioden. Forsørgelse regnes som fuld tid de dage der modtages forsørgelse. Antal aktiveringstimer på løntilskud omregnes til fuld tid ud fra det antal timer, som er indberettet af jobcentre hhv. kommuner.
Forskellen mellem antal personer og fuldtidspersoner i bruttoledighed udgøres af de personer, der ikke er fuldtid i løntilskud samt personer, der kun får forsørgelse en del af den valgte periode. Et eksempel: En person der modtager kontanthjælp i perioden 1.3.-15.3. vil indgå som én person i antal personer for marts måned, men ½ fuldtidsperson i bruttoledigheden. Et andet eksempel: En person, der er 30 timer i løntilskud i hele marts måned (og ikke modtager kontanthjælp i denne periode) vil indgå som én person i antal personer for marts måned, men 30/37 fuldtidsperson i bruttoledigheden.
Antal personer i ledighed opgøres som antallet af personer (unikke cpr-numre), der indenfor det valgte område og den valgte periode modtager forsørgelse (a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp) og som ikke er fuldtidsaktiverede (37 timer/ugentligt).
Antal fuldtidspersoner i ledighed opgøres med udgangspunkt i antal fuldtidspersoner under bruttoledighed fratrukket det samlede antal timer med aktivering (alle aktiveringstimer).
Forskellen mellem antal fuldtidspersoner i bruttoledighed og fuldtidspersoner i ledighed er således fuldtidsaktiverede som er indberettet af jobcentre og kommuner.
Forskellen mellem antal personer i ledighed hhv. antal personer i bruttoledighed er således personer, der kun er i løntilskud i den valgte periode hhv. personer, der er fuldtidsaktiverede i den valgte periode.
Alle aktiveringstilbud indgår i opgørelserne, når man vælger Ledighed og aktivering (bruttoledighed), dvs.: (1) Vejledning og afklaring, (2) opkvalificering (f.eks. ordinære uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb og danskundervisning), (3) løntilskud (offentlig og privat), (4) virksomhedspraktik (offentlig og privat) og (5) øvrige foranstaltninger (f.eks. frivillige ulønnede aktiviteter og forsøg).
13. Hvordan registreres personer uden matchkategori?
AF/den statslige del af jobcentrene og alle kommuner har senest fra 1. oktober 2005 skulle registrere matchkategori for personer, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp. Matchkategorien angiver, hvor tæt den enkelte vurderes at være på arbejdsmarkedet.
Personer, der ikke er matchkategoriseret af jobcentret, men som er tilmeldt som ledig i den statslige del af jobcentret (tidligere AF), er i Jobindsats.dk placeret i matchkategorien "Øvrige arbejdsmarkedsparate". Arbejdsmarkedsparate som ved 1. henvendelse ikke er matchkategoriseret, registeres som "straksmatch". Personer, der ikke er tilmeldt som ledige i den statslige del af jobcentret, er placeret i matchkategorien "Øvrige ikke-arbejdsmarkedsparate".
14. Hvordan har man fundet frem til, at nogen jobcentre/kommuner har samme rammevilkår?
At kommuner eller jobcentre har samme rammevilkår og derfor indgår i en sammenlignelig klynge af kommuner betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles. Konsekvensen af disse fællestræk er, at borgerne i kommunerne inden for klyngen må forventes at modtage overførselsindkomst i nogenlunde det samme antal dage i løbet af ét år. Man må med andre ord forvente, at disse kommuner/jobcentre klarer sig nogenlunde lige godt.
Statistiske analyser viser, at flere forhold hos borgerne har betydning for, hvor mange dage de i gennemsnit kan forvente at modtage overførselsindkomst i løbet af et år. For eksempel vil en høj andel af enlige forsørgere i en kommune øge det forventede antal overførselsdage pr. borger. Tilsvarende betyder en høj andel indvandrere, lavt uddannede og lejere, at det forventede antal overførselsdage pr. borger er højt. Alt andet lige må det derfor forventes, at borgere i Brøndby og Ishøj Kommune har flere overførselsdage pr. år end borgere i Furesø og Gentofte Kommune. Derfor vil det ikke være retvisende for indsatsen at sammenligne indsatsen i f.eks. Brøndby med Gentofte Kommune.
Når jobcentret sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, bliver sammenligningen mere retvisende for indsatsen. Eller sagt på en anden måde, når jobcentrene sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, skyldes de forskelle, man finder i jobcentrenes resultater, ikke, at jobcentrene har forskellige rammevilkår, men at de har gjort noget forskelligt i deres beskæftigelsesindsats.
Til grund for klyngerne ligger en meget omfattende statistisk analyse udarbejdet af SFI og AKF. Undersøgelsen omfatter alle personer mellem 18 og 60 år, det vil sige mere end tre millioner personer.
Du kan få mere information om klyngerne under emnet Publikationer i topmenuen i Jobindsats.dk. Søger du information om en specifik klynge af kommuner eller jobcentre, skal du – når du har valgt sammenligningsgrundlaget ”Kommuner med samme rammevilkår” eller ”Jobcentre med samme rammevilkår” – klikke på linket ”Om sammenligningsgrundlag” under valgboksen.
15. Hvordan opgøres herkomst?
En del målinger i Jobindsats.dk kan fordeles på herkomst. Indvandrere og efterkommere er opdelt på vestlige hhv. ikke-vestlige lande efter de definitioner, der anvendes af Danmarks Statistik.
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.
Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.
Vestlige lande omfatter EU-landene samt Island, Norge, Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.
16. Hvordan håndteres diskretionshensyn i Jobindsats.dk?
For at sikre beskytte oplysninger om enkeltpersoners forhold og dermed sikre anonymitet er celler med mindre end tre personer angivet med "." i Jobindsats.dk. Når der i en celle står ".", kan det derfor enten betyde, at værdien reelt er 0, 1 eller 2.
Summen i alle rækker og kolonner vil imidlertid altid vise det rigtige antal personer. Det vil sige, at de værdier, der i de enkelte celler – som led i sikring af anonymiteten – er erstattet med ".", rent faktisk er indregnet i summerne.
17. Hvordan opgøres antal sanktioner for kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere?
Alle kommunalt registrerede sanktioner i forhold til personer på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse indgår som udgangspunkt i målingerne af antal kommunale sanktioner. Dog er det en forudsætning, at der på tidspunktet for sanktionens begyndelse kan hæftes en forsørgelsesydelse på de personer, der har fået en sanktion.
I forhold til personer, der ikke – ifølge de kommunale registre – modtager forsørgelse på det tidspunkt, hvor en sanktion påbegyndes, går man i opgørelsen først et år tilbage for at finde det senest afsluttede forsørgelsesgrundlag. Hvis det ikke lykkes, går man et år frem i tid for at finde nærmeste påbegyndte offentlige forsørgelse. Såfremt det på denne måde ikke er muligt at finde et forsørgelsesgrundlag, eller grundlaget er et andet end kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, indgår sanktionerne ikke i opgørelsen.
For 1/3-sanktioner (af 3 hhv. 20 ugers varighed), SU-nedsættelser samt tilbagebetalingssanktioner (der kan strække sig over tid), tæller sanktionerne med i den periode, hvor sanktionen påbegyndes.
For sanktioner, hvor ydelsen ophører, tæller sanktionerne med i den periode, hvor sanktionerne iværksættes.
Relative reduktioner opgøres månedligt, og registreringerne spænder som regel over to kalendermåneder (fra den 20. til den 19. i måneden efter) uden angivelse af, hvornår i denne periode sanktionerne er givet. Flere relative reduktioner inden for samme måned (fra den 20. til den 19. måneden efter) opgøres som én relativ sanktion og tæller med i den seneste måned (den med flest dage).
Personer, der modtager flere 1/3-, tilbagebetalings-, ophørs- og SU-sanktioner inden for den betragtede periode, indgår i opgørelsen med alle sanktioner.
Oplysninger om sanktioner starter i 2006. Dog mangler der i dette år oplysninger om sanktioner, hvor ydelsen ophører, samt SU-sanktion.