Mange borgere uden tro på job og uddannelse slår egne forventninger

Nogle borgere uden job og uddannelse forventer, at der vil gå lang tid, før de får fodfæste på arbejdsmarkedet eller starter en uddannelse. Andre har helt opgivet håbet om, at det nogensinde sker. Denne analyse undersøger, om borgere, der har mistet troen på job eller uddannelse, faktisk overgår deres egne forventninger.

I efteråret 2023 blev et repræsentativt udsnit af borgere i den aktive beskæftigelsesindsats spurgt ind til, hvor hurtigt de forventer at komme i arbejde eller uddannelse, jf. tabel 1. Analysen fokuserer på de personer, der har svaret, at de ikke forventer at komme i job eller påbegynde en uddannelse inden for de næste 12 måneder eller som tror, at det aldrig vil ske. De bliver i analysen omtalt som gruppen, der har mistet troen på job og uddannelse.

En femtedel af borgerne, der har mistet troen på job og uddannelse, slår egne forventninger

Selvom nogle borgere har opgivet troen på job og uddannelse, betyder det ikke nødvendigvis, at det ender sådan – en del formår nemlig at overgå egne forventninger.

Gruppen, der har mistet troen på job og uddannelse består af i alt 2.004 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløb eller ledighedsydelse. Det gælder både jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate borgere. Fælles for visitations- og ydelsesgrupperne er, at borgerne i gennemsnit har været ledige i over et år i deres nuværende ledighedsforløb.

Ud af de godt 2.000 borgere lykkes 381 med at få tilknytning til arbejdsmarkedet eller starte uddannelse i løbet af 2024, jf. figur 1. Det svarer til, at 19 procent overgår deres egne forventninger. At opnå tilknytning til arbejdsmarkedet dækker både over fleksjob, løntimer og lønnet beskæftigelse uden ydelse ved siden af.

For de godt 1.200 personer, der helt har opgivet håbet og svarer, at de aldrig tror, at de kommer i job eller i gang med uddannelse, lykkes 16 procent med at komme i job eller uddannelse inden for ét år. For de knap 800 personer, der svarer, at det vil tage mere end et år at komme i job eller uddannelse, overgår 24 procent deres egne forventninger.

Figur 1: Knap hver femte, der har mistet troen på job og uddannelse, opnår succes i løbet af det følgende år

Resultaterne gælder på tværs af køn, alder og herkomst

At borgere kommer hurtigere i job og uddannelse, end de selv tror, gælder på tværs af køn, alder og herkomst. Men der er lidt variation.

For unge mellem 18 og 29 år opnår 17 procent tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynder uddannelse inden for det følgende år. For de 30 til 54-årige gælder det for 19 procent, mens det for seniorer mellem 55 og 66 år gælder for 22 procent.

Mænd og kvinder adskiller sig også fra hinanden. Blandt mændene opnår knap 23 procent tilknytning til arbejdsmarkedet eller starter uddannelse inden for det følgende år. Det gælder for 17 procent af kvinderne.

Blandt personer med dansk oprindelse opnår knap 19 procent tilknytning eller påbegynder uddannelse inden for det første år. For indvandrere og efterkommere gælder det for henholdsvis 22 og 23 procent.

Knap 40 procent af de jobparate på kontanthjælp opnår succes

Det er især jobparate på kontanthjælp og modtagere af ledighedsydelse, der overgår egne forventninger, jf. figur 2. Blandt jobparate på kontanthjælp opnår 40 procent nemlig tilknytning til arbejdsmarkedet eller starter en uddannelse inden for det følgende år. For personer, der modtager ledighedsydelse, er tallet 31 procent.

I den modsatte ende af skalaen ligger personer i ressourceforløb. For denne målgruppe gælder det, at 10 procent opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer i gang med en uddannelse.

Figur 2: Knap 40 procent af de jobparate på kontanthjælp slår egne forventninger, mens det gør sig gældende for 10 procent af borgere i ressourceforløb

Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet eller starter uddannelse henover året

Henover året er der flere og flere, der får tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i gang med en uddannelse, jf. figur 3. I starten af 2024 var det blot 134 personer i gruppen, der har mistet troen på job og uddannelse, der havde berøring med arbejdsmarkedet eller var i uddannelse. Ved udgangen af 2024 var antallet steget til 272. Denne udvikling hen over året kan især tilskrives, at flere er kommet i beskæftigelse og fleksjob.

Antallet med løntimer er nogenlunde konstant gennem året. Omkring august og september stiger antallet af personer i uddannelse, hvilket sandsynligvis skyldes, at mange uddannelser starter på det tidspunkt.

Ser man videre på det første halvår af 2025, er der fortsat en positiv tendens for gruppen. I juni 2025 har 305 personer tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i gang med en uddannelse.

Figur 3: Der er progression for gruppen over perioden

Tidligere forskning viser, at sagsbehandlerens tro på borgerens muligheder kan gøre en forskel. Analysens resultater viser, at borgere, der selv har mistet troen, godt kan lykkes med at komme i job eller uddannelse. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlerne bevarer troen på borgerens muligheder og ser potentialet hos de borgere, der selv har givet op.

Sådan er det gjort

Analysen tager udgangspunkt i besvarelser fra borgertilfredshedsundersøgelsen, der blev gennemført af Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats i 2023. Formålet med undersøgelsen var at tilvejebringe viden om borgernes oplevelse af deres forløb i jobcenteret. Undersøgelsen er foretaget blandt borgere i alderen 16 til 66 år, der er i målgruppen for den aktive beskæftigelsesindsats, og som modtog en ydelse ultimo september 2023.

Respondenterne har besvaret og gennemført spørgeskemaet i perioden fra den 2. november til den 17. december 2023, jf. boks 1. Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde mellem Ekspertgruppen, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danmarks Statistik.

I analysen ser vi nærmere på, om respondenterne enten kommer i uddannelse eller får tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af hele 2024, jf. boks 1.

Boks 1: Tidslinje for besvarelse af spørgeskema og evaluering af population

Analysen tager specifikt udgangspunkt i spørgsmål 16 fra ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse og ser alene på de respondenter, der svarer enten ”Der går mere end 12 måneder” eller ”Jeg tror aldrig, at jeg kommer i job eller i gang med uddannelse”, jf. tabel 1. I analysen betegnes de gruppen, der har mistet troen på job og uddannelse.

Tabel 1: Spørgsmål 16 fra ekspertgruppens survey

Anm.: Spørgsmål 16 er formuleret på to forskellige måder alt efter, om respondenten besvarer i forhold til sit nuværende forløb eller sit senest afsluttede forløb i jobcenteret/a-kassen. I denne analyse kigger vi udelukkende på personer, der har svaret i forhold til deres igangværende forløb. Det fulde spørgeskema kan ses i bilaget.
Kilde: Ekspertgruppens borgertilfredshedsundersøgelse.

Gruppen, der har mistet troen på job og uddannelse, består af borgere på kontanthjælp (jobparate og aktivitetsparate), uddannelseshjælp (uddannelsesparate og aktivitetsparate), ressourceforløb og ledighedsydelse. For alle visitations- og ydelsesgrupper gælder det, at borgerne i gennemsnit har over ét års ledighedsanciennitet i deres igangværende ledighedsforløb.

I analysen defineres at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som lønnet beskæftigelse uden ydelse, fleksjob eller løntimer. Personer med løntimer følger definitionen fra Jobindsats. En person har løntimer, når vedkommende i en given måned både har modtaget forsørgelsesydelse og haft lønindkomst for ordinær beskæftigelse. Løntimer defineres derfor som måneder, hvor der er en lønudbetaling over 0 kr. og under 65.000 kr. Dog gælder det, at hvis der i samme måned er en lønudbetaling på over 15.000 kr. og samtidigt en registreret beskæftigelse over 150 timer, betragtes det som fuldtidsbeskæftigelse og ikke som løntimer.

I analysen defineres beskæftigelse som beskæftigelse uden en ydelse ved siden af. Med denne definition opnår 19 procent af gruppen tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse i løbet af 2024. For at undersøge robustheden af beskæftigelsesbegrebet er der foretaget to tests. I den første robusthedstest afprøves det, om der er en afvigelse i resultaterne, når der stilles krav til, at beskæftigelsesgraden i en given måned skal være over 0,2. Det svarer til, at en person i gennemsnit har arbejdet mere end én dag om ugen i løbet af måneden. I den anden robusthedstest afprøves det, om der er en afvigelse i resultaterne, når beskæftigelse udelukkende medregnes, hvis den ligger i sammenhængende måneder – med et minimum af to sammenhængende måneder. For begge tests er der marginal afvigelse, og i begge tilfælde opnår 18 procent tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynder uddannelse i løbet af 2024.

Gruppen, der har mistet troen på job og uddannelse, består af borgere på kontanthjælp (jobparate og aktivitetsparate), uddannelseshjælp (uddannelsesparate og aktivitetsparate), ressourceforløb og ledighedsydelse. For alle visitations- og ydelsesgrupper gælder det, at borgerne i gennemsnit har over ét års ledighedsanciennitet i deres igangværende ledighedsforløb.

I analysen defineres at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet som lønnet beskæftigelse uden ydelse, fleksjob eller løntimer. Personer med løntimer følger definitionen fra Jobindsats. En person har løntimer, når vedkommende i en given måned både har modtaget forsørgelsesydelse og haft lønindkomst for ordinær beskæftigelse. Løntimer defineres derfor som måneder, hvor der er en lønudbetaling over 0 kr. og under 65.000 kr. Dog gælder det, at hvis der i samme måned er en lønudbetaling på over 15.000 kr. og samtidigt en registreret beskæftigelse over 150 timer, betragtes det som fuldtidsbeskæftigelse og ikke som løntimer.

I analysen defineres beskæftigelse som beskæftigelse uden en ydelse ved siden af. Med denne definition opnår 19 procent af gruppen tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynder en uddannelse i løbet af 2024. For at undersøge robustheden af beskæftigelsesbegrebet er der foretaget to tests. I den første robusthedstest afprøves det, om der er en afvigelse i resultaterne, når der stilles krav til, at beskæftigelsesgraden i en given måned skal være over 0,2. Det svarer til, at en person i gennemsnit har arbejdet mere end én dag om ugen i løbet af måneden. I den anden robusthedstest afprøves det, om der er en afvigelse i resultaterne, når beskæftigelse udelukkende medregnes, hvis den ligger i sammenhængende måneder – med et minimum af to sammenhængende måneder. For begge tests er der marginal afvigelse, og i begge tilfælde opnår 18 procent tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynder uddannelse i løbet af 2024.