Drift: På grund af vedligeholdelse kan dataudtræk fra statistikbanken Jobindsats.dk være utilgængeligt lørdag d. 21. marts 2020 kl. 9:00-13:00

Det vil dog stadig være muligt at trække rapporter under Publikationer

8. januar 2020


Underopdateret sygedagpengedata ifm. overgang til ny datakilde

I forbindelse med overgangen fra KMD eDagpenge til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), vil der periodevist udestå data for de kommuner, der er pilotkommuner i KSD’s udrulningsplan.

Kommunerne vil løbende overgå til KSD i tre faser.

  1. Pilotfase 1: Vejen og Helsingør overgik til KSD d. 25. november 2019.
  2. Pilotfase 2: Assens, Ishøj, Randers, Vallensbæk og Aarhus overgår planmæssigt til KSD d. 27. januar 2020.
  3. Alle kommuner overgår til KSD d. 30. marts 2020.

Det er muligt at finde mere information om KSD på KOMBITs hjemmeside, her: https://kombit.dk/ksd.

 

Det betyder, at der til og med d. 24. november 2019 er komplet sygedagpengedata på jobindsats. Fra og med d. 25. november 2019 vil data for Helsingør og Vejen midlertidigt ikke indgå i sygedagpengemålingerne før disse data er indarbejdet i det eksisterende sygedagpengeflow. Det betyder at data for disse 2 kommuner vil udestå i form af nye eller opdaterede sygedagpengeforløb fra og med november opgørelser af sygedagpengemålinger. Data om sygedagpengeforløb for hele landet er dermed også underopdateret.

STAR vil orientere når der sker nyt i forhold til KSD transitionens indvirkning på sygedagpengemålingerne på Jobindsats.dk samt når tilpasningen er endelige og al data igen er tilgængeligt.