Fordelingsvariable

A-kasse
Under ”A-kasse” kan målingerne fordeles på de nuværende a-kasser. Sammenlagte a-kasser opgøres tilbage i tid ved den nuværende sammenlagte a-kasse.

Alder
Ved valg af fordelingsvariablen "Alder" fordeles målingen på 5-årsintervaller: 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år og over 65 år. Alderen fastsættes som udgangspunkt den sidste dag i forløbet eller ved sidste dag i den valgte periode såfremt forløbet fortsat er i gang den sidste dag i den valgte periode.

For målingen Udenlandsk arbejdskraft er aldersafgrænsningen fra 16 til 70 år.

For målinger under venstremenupunktet "Efterløn" indeholder fordelingsvariablen "Alder" et-års-intervaller fra 60 til 64 samt 65+. Alderen fastsættes som udgangspunkt den sidste dag i forløbet eller ved sidste dag i den valgte periode.

For målinger under venstremenupunktet ”Ressourceforløb” indeholder fordelingsvariablen ”Alder” udover standard 5-årsintervallerne også inddelingen ”Under 40 år” og ”40+ år”. Alderen fastsættes som udgangspunkt den sidste dag i forløbet eller ved sidste dag i den valgte periode såfremt forløbet fortsat er i gang den sidste dag i den valgte periode.

For målingen Antal personer under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser (ministermål) er aldersafgrænsningen fra 16 til 29 år.

Bopælsland
Bopælsland angiver, hvor de udenlandske statsborgere har registreret bopælsadresse i eller udenfor Danmark, jf. registreringerne i CPR registeret. Der kan fordeles på ”Bopæl i Danmark” og ”Uden bopæl i Danmark”. Personer uden registreret bopæl i Danmark, men som har lønindkomst i Danmark betragtes i opgørelserne som (grænse-)pendlere. Bopæl i Danmark hhv. uden for Danmark opgøres på grundlag af den registrerede bopælsstatus primo i den pågældende periode. I månedsopgørelser kan samme person kun have én bopælsstatus - enten i eller uden for Danmark.

Branche
Branchefordelingen er primært baseret på Danmarks Statistiks DB07 nomenklatur. Borgerne med lønindkomst fra en dansk virksomhed jf. eIndkomst registeret har fået tilknyttet branche oplysning via CVR-registeret.

Erhvervsgrupper
Under ”Erhvervsgrupper” kan målingen fordeles på hvilke erhvervsgrupper de på www.jobnet.dk annoncerede stillinger er registreret med. Arbejdsgiveren SKAL således registrere én og kun én stillingsbetegnelse (eksempelvis ”tømrer” eller ”kontorassistent”), når der oprettes en jobannonce på www.jobnet.dk. På www.jobnet.dk anvendes den såkaldte DISCO-WEB-klassifikation, som indeholder ca. 1.300 forskellige konkrete stillingsbetegnelser. Disse ca. 1.300 stillingsbetegnelser er organiseret i 23 erhvervsgrupper efter faglige principper, således at eksempelvis alle stillingsbetegnelser med relation til det sundhedsfaglige område hører ind under erhvervsgruppen ”Sundhed, omsorg og personlig pleje”. I relation til målingerne på Jobindsats skal det dog understreges, at der i målingerne udelukkende kan fordeles på dét aggregerede niveau, som erhvervsgrupperne udgør, og at der altså ikke kan fordeles på dét meget detaljerede niveau, som de konkrete stillingsbetegnelser udgør.

Herkomst
Ved fordeling af målingen på ”Herkomst”, fordeles ydelsesmodtagerne på hhv. ”Personer med dansk oprindelse”, ”Indvandrere” eller ”Efterkommere”. Indvandrere og efterkommere kan endvidere fordeles på vestlige og ikke-vestlige lande.

Personer med dansk oprindelse omfatter personer hvor mindst én af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Dette uanset personens eget fødested eller statsborgerskab. Det betyder, at såfremt en person er født i udlandet af danske forældre (mindst én af forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab), vil personen som udgangspunkt ikke blive betegnet som indvandre men som dansker. Personer der er dansk af oprindelse har pr. definition Danmark som oprindelsesland.

Indvandrere omfatter personer, der er født i udlandet og hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Såfremt der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Dvs. hvis blot én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, vil personen ikke kunne betegnes som værende indvandrer.

Om en indvandrer kommer fra et vestligt eller ikke-vestligt lande defineres ud fra oprindelsesland. Oprindelsesland er beregnet ud fra følgende regler:
- Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland
- Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet for personen ud fra forælderens fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.
- Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.

Vestlige lande:
Ved vestlige lande forstås: Alle 25 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
Fra 1. januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU. De indgår fra samme dato i Vestlige lande. Fra 1. juli 2013 er Kroatien en del af EU. Landet indgår fra samme dato i Vestlige lande.

Ikke-vestlige lande:
Ved ikke-vestlige lande forstås alle øvrige lande.

Efterkommere er født i Danmark og ingen af forældrene både er danske statsborgere og født i Danmark. Såfremt der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Efterkommere fordeles på om de kommer fra vestlige eller ikke-vestlige lande ud fra oprindelsesland, jf. ovenfor.

Det er som udgangspunkt forældrenes fødested og statsborgerskab, der bestemmer personens herkomst, ligesom det er forældrenes oplysninger der bestemmer personernes oprindelsesland – hvis forældrenes oplysninger er kendte.

Målingen ”Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser” (ministermål) inkluderer ikke indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og kan derfor kun fordeles på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Køn
Variablen knyttes til forløbet ud fra personens cpr.nr.

Matchkategori
I ”Matchkategori” vises, hvorledes jobcentrene løbende har vurderet ydelsesmodtageres situation i forhold til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal således vurdere om og i hvilket omfang ydelsesmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet (er i stand til at indgå i ustøttet beskæftigelse), kan deltage i aktiveringstilbud og kontaktforløb (samtaler).

For at kunne modtage a-dagpenge, særlig uddannelsesydelse samt arbejdsmarkedsydelse er det et lovgivningsmæssigt krav, at man altid står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor modtagere af disse ydelser per definition altid skal være i stand til at indgå i ustøttet beskæftigelse samt deltage i aktiveringstilbud og kontaktforløb. I jobindsatsmålingerne kan modtagere af disse ydelser derfor ikke fordeles på matchkategori.

For personer i ydelsesgrupperne fleksjob, førtidspension samt efterløn er der ikke et lovgivningsmæssigt krav om at matchkategorisere, hvorfor jobindsatsmålingerne for disse ydelsesgrupper heller ikke kan fordeles på matchkategori.

”Matchkategori” er således en fordelingsvariabel, som i Jobindsats udelukkende finder anvendelse for revalidenter, forrevalidenter, samt ledighedsydelsesmodtagere.

For kontanthjælpsmodtagere blev det per 1. januar 2014 besluttet at overgå til at registrere visitationskategorier fremfor matchkategorier. For målinger i Jobindsats omfattende kontanthjælpsmodtagere gælder det således, at der ikke længere vises matchkategorier med visitationskategorier. Perioder i ”Match 1: Jobklar” blev i forbindelse hermed konverteret til ”jobparat”, mens perioder i ”Match 2: Indsatsklar” eller Match 3: Midlertidig passiv” blev konverteret til ”aktivitetsparat”.

Frem til og med 3. kvartal 2005 fandtes der i beskæftigelseslovgivningen ikke krav om, at ydelsesmodtagere skulle matchkategoriseres. Først herefter blev matchkategorisering successivt implementeret lovgivningsmæssigt for de enkelte ydelsesgrupper, startende med kontanthjælp og efterfulgt af , revalidering, forrevalidering, sygedagpenge samt ledighedsydelse i takt med at lovgivningen indenfor hver enkelt af disse ydelsesområder har fået indarbejdet et krav om matchkategorisering. I Jobindsats betyder dette, at data vedr. matchkategori ikke er implementeret i de enkelte målinger før end lovgivningen har tilsagt dette. Under hvert enkelt ydelsesområde fremgår ydelsesmodtagerne derfor altid af matchkategorien ”Uoplyst” i de perioder, der ligger før vedtagelsen af lovgivningsmæssigt krav om matchkategorisering for det enkelte ydelsesområde.

Fra og med 4. kvartal 2005 indførtes således for første gang et egentligt matchkategoriseringssystem i den beskæftigelsespolitiske lovgivning og indsats. I dette matchkategoriseringssystem blev ydelsesmodtagere inddelt i 5 forskellige kategorier alt efter arbejdsmarkedsparathed. Ydelsesmodtagere i matchkategori 1-3 blev vurderet at være (umiddelbart) arbejdsmarkedsparate, mens ydelsesmodtagere i matchkategori 4 og 5 blev vurderet at være ikke-arbejdsmarkedsparate. Jo lavere matchkategorien var for en ydelsesmodtager, desto længere væk fra det ordinære arbejdsmarked var vedkommende altså vurderet at være.

Den 28. april 2010 blev en revideret og forenklet udgave af dette første matchkategoriseringssystem implementeret i den beskæftigelsespolitiske lovgivning og indsats. Frem for som tidligere at inddele ydelsesmodtagere i 5 matchkategorier, inddeles disse nu i 3 matchkategorier. Det nye matchkategoriseringssystem fokuserer i langt højere grad end det tidligere på, at borgere med ens styrker og svagheder i forhold til arbejdsmarkedet, kategoriseres på samme måde uanset, hvilken ydelse de modtager.

Jobcenteret matcher i dag ydelsesmodtagere i én af følgende tre kategorier:
· Match 1: Jobklar: Borgere der, efter jobcenterets vurdering, er parat til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste 3 måneder.
· Match 2: Indsatsklar: Borgere, der efter jobcenterets vurdering ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, så de er ude af systemet inden for de næste 3 måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.
· Match 3: Midlertidig passiv: Borgere, der efter jobcenterets vurdering har så alvorlige problemer, at de pt. hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

Ydelsesmodtagere, som jobcentrene ikke har matchkategoriseret fremgår af matchkategorien ”Uoplyst”.

Ved overgangen fra det tidligere matchkategorisystem til det nuværende skete der en konvertering af samtlige ydelsesmodtageres matchkategori (aktuelt såvel som historisk) til dette nye matchkategorisystem. På denne måde, blev ydelsesmodtagere i matchkategori 1-3 konverteret til ”Match 1: Jobklar”, mens ydelsesmodtagere i matchkategori 4 blev konverteret til ”Match 2: Indsatsklar” og ydelsesmodtagere i matchkategori 5 blev konverteret til ”Match 3: Midlertidig passiv”.

For forrevalidenter gælder, at Jobcentrene skal registrere ”Match 1:Jobklar” for de personer, som vurderes at have 3 måneder tilbage af det planlagte forrevalideringsforløb.

Nationalitet
I opgørelsen af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark er nationalitet baseret på borgerens statsborgerskab i den pågældende lønperiode. Nationaliteten er underopdelt i Nordiske lande, EU/EØS/EFTA uden lande fra norden samt 3. lande.

Tilbud
Alle aktiveringsmålinger kan fordeles på tilbud. Ved fordeling på tilbud er det muligt at vælge følgende kategorier: Vejledning og opkvalificering, Ansættelse med løntilskud, Virksomhedspraktik, Nytteindsats, Voksenelever fra ledighed og Jobrotation. 

Visitationskategori
I ”Visitationskategori” vises, hvorledes jobcentrene løbende har vurderet kontanthjælpsmodtageres situation i forhold til arbejdsmarkedet samt uddannelseshjælpsmodtageres situation i forhold til det ordinære uddannelsessystem.

Jobcentrene skal således vurdere om, og i hvilket omfang, kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet (er i stand til at indgå i ustøttet beskæftigelse) samt kan deltage i aktiveringstilbud og kontaktforløb (samtaler). En person er ”jobparat”, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. En person vurderes som ”aktivitetsparat”, hvis personen ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder.

Unge under 30 år uden en uddannelse modtager uddannelseshjælp og skal af jobcenteret visiteres som enten ”uddannelsesparat” eller ”aktivitetsparat”. Alle unge skal i udgangspunktet mødes som ”uddannelsesparat”, men kommunen har dog i helt særlige tilfælde ved den første samtale med den unge mulighed for at vurdere, at den unge uden tvivl er ”aktivitetsparat”. Unge, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår (SU), visiteres som ”åbenlys uddannelsesparat”. Unge, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår (SU), visiteres som ”uddannelsesparat”.

Visitationskategoriseringen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere blev indført med implementeringen af Kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 og afløste for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere det tidligere matchkategoriseringssystem. I overgangen til nye visitationskategorier blev for kontanthjælpsmodtagere perioder i ”Match 1: Jobklar” konverteret til ”jobparat”, mens perioder i ”Match 2: Indsatsklar” eller Match 3: Midlertidig passiv” blev konverteret til ”aktivitetsparat”. Personer under 30 år uden en uddannelse, som i 4. kvartal 2013 modtog kontanthjælp blev i løbet af 4. kvartal 2013 indkaldt til særskilte samtaler i Jobcenteret med henblik på at fastslå hvilken visitationskategori disse personer skulle stå registreret med pr. 1. januar 2014, når disse personer overgik til uddannelseshjælp.

Visitationskategori for sygedagpengemodtagere
For sygedagpengemodtagere kom nye visitationskategorier med sygedagpengereformen i juli 2014. De nye visitationskategorier trådte i kraft 5. januar 2015 og ikrafttrædelsesbestemmelserne medfører, at alle sygedagpengeforløb vil blive behandlet efter nye visitationsregler fra april 2015.

Alle sygemeldte borgere, som forventes raskmeldte indenfor 8 uger, visiteres til visitationskategori 1. Det forventes, at borgere i visitationskategori 1 efter endt sygemelding vil vende tilbage til arbejdsmarkedet på samme vilkår som tidligere, og denne gruppe har som udgangspunkt ikke behov for en særlig indsats.

Sygemeldte borgere med sygeforløb over 8 uger skal visiteres til visitationskategori 2. Borgere i kategori 2 har ikke andre eller mere komplekse problemer end sygdomsforløbet. Borgeren vil blive fulgt løbende under sygdomsforløbet og blive tilbudt arbejdspladsrelaterede tilbud, opkvalificering eller mentorstøtte til sikring af, at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter endt sygeforløb.

Sygemeldte borgere med forventet raskmelding efter 8 uger, som har mere komplekse problemstillinger end sygdom vil blive visiteret til visitationskategori 3. Borgeren vil blive fulgt løbende under sygdomsforløbet i form af et tværfagligt afklaringsforløb rehabiliteringsteam.