Om data

Data i Jobindsats.dk kommer fra mange forskellige kilder, f.eks. de kommunale økonomi- og sagsbehandlingssystemer, Danmarks Statistik samt andre statslige myndigheder (eks. Cpr, Cvr og e-Indkomst). At opstille målingerne i Jobindsats.dk kræver en forædling af data og opstilling af en række datadefinitioner samt overskrivningsregler. Det betyder, at du ikke altid vil kunne sammenligne tallene direkte med de tal, du kender fra f.eks. Danmarks Statistik og jobcentrets systemer.

Nedenfor kan du få information om mulige forklaringer på forskelle mellem data i Jobindsats.dk og data fra andre kilder. Desuden kan du finde information om vigtige datadefinitioner i øvrigt.

Ønsker du en detaljeret information om datadefinitioner, kilder mv. bag den enkelte måling i jobindsats.dk, kan du klikke på ”i” efter målingen.

De udstillede data i Jobindsats har STAR hjemmel til at indhente via Organiseringslovens § 43-45, se her, og Databekendtgørelsen, se her.

A. Forskelle til andre datakilder

1. Hvorfor kan udgifter til kommunale forsørgelsesydelser og antal personer på kommunale ydelser afvige fra kommunens opgørelse?

For det første er det – i Jobindsats.dk – hændelsestidspunktet eller den rent faktiske tidsmæssige placering af forløbet og ikke konterings-/udbetalingstidspunktet, der bestemmer periodiseringen af udgift og personer. Undtagelsen er sygedagpenge, hvor personen bliver placeret efter den reelle tidsmæssige sygeperiode, mens udgiftene - på grund af datas beskaffenhed - er placeret på udbetalingstidspunktet.

Har en person f.eks. været på kontanthjælp fra den 1. november til den 15. november, mens udgiften først er konteret i det kommunale økonomisystem i december, vil både personen samt udgiften tidsmæssigt blive placeret i november i Jobindsats.dk, det vil sige i den periode, hvor personen rent faktisk har været forsørget af det offentlige. I kommunerne vil person og udgift ofte blive opgjort som værende placeret i december, dvs. i udbetalingsmåneden.

Eksempel: En beregning på grundlag af data fra Århus Kommune viser, at dette kan føre til forskelle mellem data i Jobindsats.dk og kommunens egne data på op til omkring 5 pct. I november 2006 havde Århus Kommune således registreret udgifter til 7.164 personer på kontanthjælp. Heraf var 220 personer rent faktisk ikke kontanthjælpsmodtagere i november, men i stedet i oktober måned eller tidligere. Udgifterne til forsørgelse af disse 220 personer vil i Jobindsats.dk blive placeret i de måneder, som udbetalingerne vedrører, dvs. oktober måned eller tidligere. Omvendt kunne der på baggrund af december måneds udbetalinger registreres forsørgelsesudgifter til 419 kontanthjælpsmodtagere i november 2006, som ikke kunne genfindes ud fra Århus Kommunes opgørelsesmetode for november måned. Kommunen havde til gengæld registreret disse personer som modtagere i december 2006, fordi udgifterne var af­holdt i denne måned. I eksemplet stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere (og udgifter) i Århus kommune i november måned således samlet set med 199 personer (svarende til knap 3 pct.) på grund af opgørelsen ud fra hændelsestidspunktet (Jobindsats.dk) frem for udbetalingstidspunktet (kommunen).

For det andet indgår eventuelle tilbagebetalinger af ydelser også i Jobindsats.dk. Såfremt dette medfører, at tidligere forsørgelsesudgifter afholdt til personer går i nul, vil disse personer udgå af opgørelserne – både for så vidt angår udgifter og antal personer. Generelt gælder det, at kun personer, der har modtaget forsørgelsesydelse i den betragtede periode, indgår i opgørelserne. Personer, der således har en bevilling, men som ikke modtager forsørgelse, indgår således ikke i opgørelserne.

For det tredje går opgørelsen af forsørgelsesudgifter i Jobindsats.dk på tværs af konto­grupperne i Indenrigs­ministeriets kontoplan, og ikke alle typer udgifter medregnes. Indenrigsministeriets kontogrupper dækker i en række tilfælde over flere typer ydelser og udgiftstyper. F.eks. indeholder kontogruppen for kontanthjælpsmodtagere udgifter til både forsørgelse, engangsudgifter og driftsudgifter. I Jobindsats.dk indgår kun udgifter til forsørgelse (a-skattepligtige ydelser) i jobindsats.dk.

Oplysninger om fleksjob er alene baseret på kommunernes indberetninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af, hvornår borgere er i fleksjob, samt deres udbetalingsregistreringer af flexløntilskud i KMD-Aktiv.

Endelig skal det nævnes, at data i Jobindsats.dk først kan ses ca. 1 måned efter månedsafslutning. Eksempelvis vil tal for kontanthjælp i marts typisk være tilgængelige ultimo april. I den mellemliggende periode kan der være sket efterregistreringer, rettelse af fejl mv. vedr. marts i kommunerne, hvorved tallene i Jobindsats.dk vil afvige fra tallene i de kommunale systemer. Det skal dog bemærkes, at data i Jobindsats.dk er levende, jf. også punkt 7 nedenfor. Det betyder, at tallene vil blive korrigeret tilbage i tid, hvis der f.eks. er sket fejludbetalinger, efterregistreringer mv. i kommunerne, som ikke har været med i den første dataleverance. Det er typisk tallet for den seneste måned, der vil blive korrigeret mest, når der kommer tal for en ny måned i Jobindsats.dk, men der kan også ske korrektioner af tidligere perioder. Hvis der f.eks. i løbet af april måned er sket en række efterregistreringer i en kommune, vil disse efterregistreringer således ikke kunne ses, når tallene for marts måned offentliggøres i Jobindsats.dk ultimo april. Til gengæld vil efterregistreringerne være med i martstallet, når Jobindsats.dk opdateres med tal for april måned, dvs. ultimo maj. I kommuner, hvor der er større tidsmæssig afstand mellem registrering af ydelser og aktiviteter vil i særlig grad kunne se forskelle mellem tal i Jobindsats.dk og egne tal.

B. Centrale datadefinitioner

2. Hvorfor kan tal for samme periode ændre sig over tid?

I Jobindsats.dk er data levende, hvilket betyder, at data for en given måned kan ændre sig i nogle måneder frem i tiden som følge af registreringsefterslæb, tilbagebetalinger, efterbevillinger eller andet.

Eksempel: I en kommune var udgifterne til kontanthjælp 550.000 i december 2006. Når Jobindsats.dk opdateres med tal for januar 2007, ændres tallet for december 2006 til 540.000., dvs. at forsørgelsesudgifterne er kr. 10.000 lavere, end da tallet for december 2006 første gang blev offentliggjort. Forskellen kan f.eks. skyldes, at borgere i den efterfølgende måned har betalt kontanthjælp vedr. december 2006 tilbage.

3. Hvordan er et forløb opgjort i Jobindsats.dk?

Et forløb er defineret som et antal sammenhængende dage med samme ydelse eller grupper af ydelser. Efter én dag uden ydelse bliver forløbet betragtet som afsluttet. For a-dagpenge indgår ferie fra ledighed, dvs. ferie der ligger umiddelbart efter en periode med a-dagpenge, på samme måde som a-dagpenge. Dette er dog ikke gældende for målingerne "Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner" samt "Antal personer og forløb", hvor ferie ikke tæller med.

Eksempel: Hvis en person modtager kontanthjælp fra den 1. december til den 31. december, registreres det som ét forløb. Hvis personen i stedet modtager kontanthjælp fra den 1. til den 14. december og igen fra den 16. december til den 31. december, registreres det som to forløb.

Eksempel: Hvis en person modtager a-dagpenge i perioden 1. oktober 2007 til 22. november 2007, holder ferie frem til 1. december og modtager a-dagpenge igen fra 2. december 2007 til 31. december 2007, så tæller hele perioden som ét forløb. For målingen "Antal personer og forløb" tæller det dog som 2 forløb og én berørt person.

Ved beregning af fuldtidspersoner i målingen "Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner" indgår personen kun med de perioder der blev modtaget a-dagpenge og ferieperioder indgår ikke.

Hvis en ydelsesmodtager flytter til en anden kommune og straks overgår til den samme ydelse, vil det blive registreret som to forløb. For målingen "Antal forløb fordelt på varighed" gælder det dog at hele forløbet flyttes til tilflytter kommunen.

For a-dagpenge gælder det, at i målingerne "Antal personer, gnsn. varighed og antal fuldtidspersoner" samt "Antal personer og forløb" i databanken er feriedagpengeperioder - både feriedagpengeperiode fra ledighed og beskæftigelse - opgjort på samme måde som hos Danmarks statistik, dvs. feriedagpenge indgår ikke i målingerne. Det betyder, at tallene for den seneste måned næsten vil svare til Danmarks statistiks tal for det faktiske antal ledige og fuldtidsledige a-dagpengemodtagere.

Antal ledige og fuldtidsledige a-dagpengemodtagere i tidligere måneder (end den seneste, der foreligger tal for) vil være højere i forhold til Danmarks statistik, da Jobindsats.dk - i modsætning til Danmarks statistik - medtager de efterregistreringer af ledige a-dagpengemodtagere, der indsendes af a-kasserne.

Det skal bemærkes, at i de øvrige målinger i databanken af a-dagpenge under "Antal forløb og personer" indgår ferieperioder fra ledighed i opgørelserne (inkl. perioder med selvbetalt ferie fra ledighed), såfremt disse ferieperioder fra ledighed ligger i forlængelse af en dagpengeperiode eller forbinder to dagpengeperioder (uden afbrydelse). Ferieperioder fra beskæftigelse indgår ikke i opgørelserne.

Årsagen til, at ferieperioder fra ledighed indgår i målinger af a-dagpengeperioders varighed hhv. i målinger af antal afsluttede hhv. påbegyndte a-dagpengeforløb er, at uden feriedagpengeperioder, der forlænger eller forbinder a-dagpengeperioder, ville varigheden af a-dagpengeforløb blive afbrudt ved ferieperioder og dermed angive kortere a-dagpengeforløb, ligesom antallet af afsluttede hhv. påbegyndte a-dagpengeforløb ville stige voldsomt - specielt i perioder med mange ferieperioder. Dette vil ikke give et retvisende billede af ledighedens struktur, når den eneste årsag til afbrydelse af en periode med a-dagpenge er en periode med ferie.

4. Hvordan registreres personer, der modtager mere end én ydelse i den valgte periode?

Personer, der modtager flere ydelser inden for den valgte periode, indgår i flere ydelsesgrupper i perioden.

Eksempel: En person har modtaget både uddannelseshjælp og kontanthjælp i 2014. I Jobindsats.dk indgår vedkommende både i Antal personer inden for uddannelseshjælp og kontanthjælp i 2014. Hvis man summerer data for antal personer på kontanthjælp hhv. uddannelseshjælp i en given periode, vil man derfor overvurdere antal enkeltpersoner, der har modtaget ydelser i perioden.

Hvis det fremgår af de kommunale registre, at en person har modtaget to ydelser samtidigt, indgår begge ydelsesforløb i Jobindsats.dk – både i forhold til antal personer, antal forløb og forsørgelsesudgifter. Man kan på den ene side sige, at dette er et udtryk for dobbelttælling. På den anden side er tilgangen i Jobindsats.dk, at tallene så vidt muligt afspejler de registreringer, der er foretager i kommunerne. Hertil kommer, at eventuelle tilbagebetalinger af ydelser også indgår i Jobindsats.dk. Har en person uberettiget fået to ydelser samtidigt, vil det således blive modregnet på et senere tidspunkt – både ved at forsørgelsesudgiften, forløbet og personen tages ud i den pågældende måned.

Eksempel: Hvis en person – ifølge de kommunale registre – har modtaget både kontanthjælp og uddannelseshjælp i hele september 2014, indgår personen, forløbet og forsørgelsesudgifterne i både kontanthjælp og uddannelseshjælp i september 2014. Hvis personen i november 2014 betaler kontanthjælpsbeløbet tilbage, trækkes personen og forsørgelsesudgiften ud af tallene for september.

5. Hvorfor er summen af ydelsesmodtagere (f.eks. summen af kontanthjælpsmodtagere) i alle kommuner/jobcentre/beskæftigelsesregioner større end antal personer i alt for hele landet?

Forklaringen er, at nogle personer flytter fra en kommune til en anden inden for den valgte periode. Disse personer tæller med i både fraflytter og tilflytter kommunen, men kun én gang for hele landet.

Eksempel: En person har været på kontanthjælp i hele 2006. I første halvår bor vedkommende i Favrskov, hvorefter vedkommende flytter til Jammerbugt og bor der resten af året. I Jobinsats.dk vil vedkommende indgå i antal personer i både Favrskov og Jammerbugt i 2006. Men når antal personer i alt opgøres for hele landet i Jobindsats.dk, tæller hvert CPR-nummer kun med én gang.

Det samme gør sig gældende når der fordeles på alder, visitationskategori, a-kasse m.fl., dvs. hvor der fordeles på forhold hvor den enkelte kan skifte imellem. Jo kortere en periode vælges desto mindre vil afvigelsen være, da der må forventes at være flere skift mellem fx visitationskategorier jo længere en periode der betragtes.

6. Hvorfor svarer summen af aktiverede fordelt på redskaber ikke til antal aktiverede i alt?

Forklaringen er, at personer, der har deltaget i flere forskellige aktiveringsredskaber inden for en given periode, tæller med som person under alle de redskaber, vedkommende har deltaget i. Men under opgørelsen Tilbud i alt tæller hvert CPR-nummer kun med én gang.

Eksempel: En person har i januar 2010 både deltaget i vejledning og opkvalificering og i løntilskud. Vedkommende indgår både i Antal aktiverede i forhold til vejledning og opkvalificering og i forhold til løntilskud i januar 2010. Men under Tilbud i alt indgår vedkommende kun én gang.

For personer der i samme periode både har været fuld tid på a-dagpenge og fuldtid i aktivering, overskriver a-dagpenge aktivering.

7. Hvordan har man fundet frem til, at nogen jobcentre/kommuner har samme rammevilkår?

At kommuner eller jobcentre har samme rammevilkår og derfor indgår i en sammenlignelig klynge af kommuner betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles. Konsekvensen af disse fællestræk er, at borgerne i kommunerne inden for klyngen må forventes at modtage overførselsindkomst i nogenlunde det samme antal dage i løbet af ét år. Man må med andre ord forvente, at disse kommuner/jobcentre klarer sig nogenlunde lige godt.

Statistiske analyser viser, at flere forhold hos borgerne har betydning for, hvor mange dage de i gennemsnit kan forvente at modtage overførselsindkomst i løbet af et år. For eksempel vil en høj andel af enlige forsørgere i en kommune øge det forventede antal overførselsdage pr. borger. Til­svaren­de betyder en høj andel indvandrere, lavt uddannede og lejere, at det forventede antal overførselsdage pr. borger er højt. Alt andet lige må det derfor forventes, at borgere i Brøndby og Ishøj Kommune har flere overførselsdage pr. år end borgere i Furesø og Gentofte Kommune. Derfor vil det ikke være retvisende for indsatsen at sammenligne indsatsen i f.eks. Brøndby med Gentofte Kommune.

Når jobcentret sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, bliver sammenligningen mere retvisende for indsatsen. Eller sagt på en anden måde, når jobcentrene sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, skyldes de forskelle, man finder i jobcentrenes resultater ikke, at jobcentrene har forskellige rammevilkår, men at de har gjort noget forskelligt i deres beskæftigelsesindsats.

Til grund for klyngerne ligger en meget omfattende statistisk analyse udarbejdet af SFI og KORA fra 2013. Undersøgelsen omfatter alle personer mellem 16 og 66 år, det vil sige godt 3,7 mio. personer.

Du kan få mere information om klyngerne under emnet Publikationer i topmenuen i Jobindsats.dk. Søger du information om en ydelsesspecifik klynge, skal du – når du har valgt sammenligningsgrundlaget ”Kommuner med samme rammevilkår” eller ”Jobcentre med samme rammevilkår” – klikke på linket ”Om sammenligningsgrundlag” under valgboksen.

8. Hvordan opgøres herkomst?

En del målinger i Jobindsats.dk kan fordeles på herkomst. Indvandrere og efterkommere er opdelt på vestlige hhv. ikke-vestlige lande efter de definitioner, der anvendes af Danmarks Statistik.

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

Vestlige lande omfatter EU-landene samt Island, Norge, Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.

9. Hvordan håndteres diskretionshensyn i Jobindsats.dk?

For at sikre og beskytte oplysninger om enkeltpersoners forhold og dermed sikre anonymitet er celler med mindre end tre personer angivet med "." i Jobindsats.dk. Når der i en celle står ".", kan det derfor enten betyde, at værdien reelt er 0, 1 eller 2.

Summen i alle rækker og kolonner vil imidlertid altid vise det rigtige antal personer. Det vil sige, at de værdier, der i de enkelte celler – som led i sikring af anonymiteten – er erstattet med ".", rent faktisk er indregnet i summerne.