Drift: På grund af opdatering af vores server, er det ikke muligt at foretage dataudtræk fra jobindsats.dk lørdag d. 22.08 kl. 10-14

11. september 2020


Målinger over antal lønmodtagere er opdateret til juli 2020

Målingerne over antal lønmodtagere efter bopæl og arbejdssted er blevet opdateret med tal frem til juli 2020.

 

Følgende bemærkes særskilt til målingen vedrørende antal lønmodtagere efter arbejdssted. For Lejre kommune udviser lønmodtagerbeskæftigelsen med den seneste opdatering et fald ift. til de hidtidigt opgjorte tal på ca. 18-21 pct. i perioden februar-maj 2020. Der er således tale om en efterregulering for disse måneder.

 

Der er en teknisk forklaring på dette. Ændringen kan henføres til en enkelt virksomhed med aktiviteter i hele landet. Alle virksomhedens ansatte har tidligere været henført til Lejre kommune, da virksomhedens CVR-nummer og eneste produktionsenhedsnummer (p-nummer) var henhørende under Lejre kommune. Virksomheden er med virkning fra februar 2020 etableret med 4 p-numre, men på grund af manglende indberetning af p-numre ved lønindberetningerne til eIndkomst har det ikke været muligt at fordele virksomhedens ansatte på de 4 p-numre. De ansatte er derfor fra og med februar 2020 placeret under ’Uoplyst’ fremfor som tidligere under Lejre kommune.

 

Målingen over antal lønmodtagere efter bopæl er ikke påvirket af ovennævnte problemstilling.

 

Målingerne kan findes under fanebladet ”Arbejdsmarked” og ”Ledigheds- og jobindikatorer”.

 
Antal lønmodtagere efter bopæl

Antal lønmodtagere efter arbejdssted