Lidt over 4.000 udsatte ledige kom i job i 2022. Størstedelen var fortsat i job i 2023, viser en ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Flere udsatte ledige trådte ind på arbejdsmarkedet
2022 var et ekstraordinært godt jobår. Beskæftigelsen nåede nye højder, ledigheden faldt markant, og virksomhederne slog flere ledige stillinger op end året før. Det skabte flere jobåbninger for udsatte ledige, der befandt sig længere væk fra arbejdsmarkedet.
I løbet af 2022 kom over 4.000 udsatte ledige i job. Det svarer til 6 procent af alle udsatte ledige ved indgangen til 2022, jf. figur 1. I løbet af årene mellem 2018 og 2020 kom cirka 4 procent af de udsatte ledige i arbejde, og stigningen i 2022 udbyggede den tendens, der var startet i 2021.
I denne analyse er omfatter udsatte ledige personer, der er aktivitetsparate i kontanthjælpssystemet, det vil sige målgrupperne for kontanthjælp, uddannelseshjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse).
Figur 1: En større andel udsatte ledige kom i arbejde i løbet af 2022 sammenlignet med tidligere år
Anm.: Figur 1 viser udviklingen i andel udsatte ledige ultimo året, der kom i arbejde i det følgende år i perioden 2018 til 2022. En udsat ledig opgøres som værende kommet i job, såfremt personen har haft fire sammenhængende uger med beskæftigelse inden for året, uden samtidigt at have modtaget en offentlig ydelse. Populationen omfatter personer, der den sidste hele uge i året forinden var aktivitetsparate og modtog enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SHO-ydelse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM.
Udsatte ledige kommer i job på tværs af målgrupperne
På tværs af de tre ydelser i kontanthjælpssystemet er der ikke stor forskel på, hvor mange der er kommet i job i 2022. Cirka 7 procent af de aktivitetsparate modtagere af SHO-ydelse kom i arbejde i løbet af året. For både aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp gjaldt det for 6 procent, jf. figur 2.
Samtidig havde en del af de personer, der ikke helt forlod offentlig forsørgelse, en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet gennem ordinære løntimer. Det vil sige, at de havde timer med løn i en virksomhed samtidig med, at de modtog forsørgelse i kontanthjælpssystemet. I løbet af 2022 havde cirka 3 procent af de udsatte ledige ordinær løntimer i en virksomhed. Det var især aktivitetsparate modtagere af SHO-ydelse samt kontanthjælp, der havde løntimer, mens andelen var mindre blandt modtagere af uddannelseshjælp, jf. figur 2.
Figur 2: Andelen af udsatte ledige der er kommet i job i 2022 er næsten identisk for de tre ydelser i kontanthjælpssystemet
Anm.: Figur 2 viser andelen af udsatte ydelsesmodtagere, der henholdsvis havde minimum en ordinær løntime, og der kom i beskæftigelse i løbet af 2022. En udsat ledig opgøres som værende kommet i job, såfremt personen har haft fire sammenhængende uger med beskæftigelse inden for året, uden samtidigt at have modtaget en offentlig ydelse. En person har haft ordinære løntimer, hvis personen havde timer med løn i en virksomhed, imens vedkommende modtog hjælp i kontanthjælpssystemet. Populationen omfatter personer, der den sidste hele uge i året var aktivitetsparate og modtog enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SHO-ydelse. Den samlede population består af 63.324 personer, hvoraf 4.719 er aktivitetsparate modtagere af SHO-ydelse, 19.586 er aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp og 39.019 er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM og E-indkomst.
Størstedelen er fortsat i job efter et år
Udsatte ledige, der kom i job i løbet af 2022, er i høj grad forblevet i arbejde. 61 procent var således stadig i job et halvt år efter, de forlod deres respektive ydelse. Og over halvdelen var fortsat i job i løbet af 2023.
Ser man på udviklingen i løbet af et år, falder andelen af personer, der fortsat er i job over tid. Fra den 3. til den 12. måned efter påbegyndt job falder andelen i arbejde således fra 74 procent til 53 procent, jf. figur 3. Andelen der fortsat er i job 12 måneder efter påbegyndt job er nogenlunde stabil over årene.
De udsatte ledige, der kom i job i 2022, har arbejdet tæt på fuld tid. Den ugentlige arbejdstid var for aktivitetsparate modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet godt 29 timer, jf. figur 4. Det ugentlige timetal er nogenlunde uændret hen over det første år efter påbegyndt job. Udsatte ledige, som afgår fra deres ydelse, har således forholdsvis mange timer, når de overgår til job.
Figur 3: Over halvdelen af de udsatte ledige, der kom i job i 2022, er stadigvæk i arbejde et år efter…
Figur 4: … og de arbejder i gennemsnit, hvad der svarer til fire dage om ugen et år efter
Anm.: Figur 3 viser andelen af personer, der stadigvæk er i beskæftigelse henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder efter, de forlod deres respektive ydelse. Figur 4 viser deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder efter, de forlod deres respektive ydelse. Populationen er dannet ud fra nedslag i den sidste hele uge af 2021, hvor personer, der er aktivitetsparate modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, indgår. En person indgår i gruppen ”Fortsat i job”, hvis personen henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter vedkommende kom i job, stadig er i beskæftigelse. Den samlede population der kom i job består af 319 aktivitetsparate modtagere af SHO-ydelse, 1.269 aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og 2.449 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM.
Sådan er der gjort
Analysen er baseret på STARs forløbsregister DREAM. Der er taget udgangspunkt i personer, der i den sidste hele uge i året i perioden 2017 til 2021 var aktivitetsparate og modtog enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse). Denne gruppe følges året efter, dvs. i 2018 til 2022, hvor det undersøges, hvor mange der kom i arbejde i året efter.
I analysen er en person overgået til job, når vedkommende har haft minimum fire sammenhængende uger med beskæftigelse i 2022 uden samtidig offentlig forsørgelse. En person er defineret som fortsat at være i arbejde henholdsvis 3, 6, 9 eller 12 måneder efter, hvis personen stadig er i beskæftigelse henholdsvis 13, 26, 39 og 52 uger efter første uge i arbejde. Ugentlige løntimer er beregnet ud fra en månedlig arbejdstid på 160,33 timer.
Hvis en person ikke er overgået til fuld beskæftigelse, men derimod arbejder ved siden af sin hjælp i kontanthjælpssystemet, så indgår personen i gruppen af modtagere af ordinære løntimer. Ordinære løntimer er defineret som måneder med en lønudbetaling højere end 0 kroner og under 65.000 kroner. Dog må der ikke i samme måned være en lønudbetaling på over 15.000 kroner og samtidig være registreret beskæftigelse over 150 timer. I analysen har personer løntimer, hvis de havde timer med løn i en virksomhed samtidig med, at de modtog hjælp i kontanthjælpssystemet.
Hent analyse
Du kan downloade analysen som PDF gennem linket neden for.
Hvis du vil dykke mere ned i ordinære løntimer, kan du gå ind på Jobindsats-målingen. Her kan du få mere viden om, hvor mange der har ordinære løntimer og blandt andet fordele det på ydelses- og målgrupper.
