01-12-2021
Velkommen til jobindsats
Jobindsats er en dataportal, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Siden 2007 har Jobindsats udstillet åbne data om beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet i Danmark.
Jobindsats er en offentligt tilgængelig dataportal, der indeholder mere end 200 åbne datasæt. Formålet med Jobindsats er at:
- skabe et kvalificeret grundlag for at træffe arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, samt
- sikre gennemsigtighed om beskæftigelsesindsatsen i Danmark.
Det opnår Jobindsats ved at gøre data om beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet lettilgængelig, så det er hurtigt og nemt at få viden om beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet i Danmark.
Alle STARs åbne data på jobindsats.dk kan benyttes frit både kommercielt og ikke-kommercielt, blot kilde angives. Det svarer til den licens, der benævnes Creative Commons, CC 4.0 BY.
Definition på Åbne data
Åbne data er alle former for data i maskinlæsbart format, som er gjort offentligt tilgængelig på internettet uden adgangsrestriktioner, så data frit kan anvendes, genanvendes og redistribueres af alle interesserede.
STAR udstiller åbne data for at:
- Servicere styrelsens interessenter og aktører med data, som kan fremme de faglige målsætninger inden for beskæftigelsesområdet
- Understøtte en effektiv offentlig sektor ved at skabe transparens om den offentlige forvaltning
- Sikre en højere grad af udnyttelse af data, der i forvejen indsamles
- Understøtte datadrevet vækst og udvikling af nye produkter og tjenester
Langt det meste af styrelsens data er persondata. Styrelsens data skal derfor anonymiseres før det kan gøres offentligt tilgængeligt på jobindsats. Anonymisering medfører, at data ikke kan henføres til en identificerbar person. STAR anonymiserer data ved at omdanne data til statistik, således at data er aggregeret og diskretioneret til et niveau, hvor det ikke længere er muligt at identificere en identificerbar person.
Data på Jobindsats har STAR hjemmel til at indhente via: