03-10-2024
Print en side fra en PowerBI-rapport
Du kan printe en side fra STARs PowerBI-rapporter ved at klikke på print-ikonet i PowerBI-rapportens øverste højre hjørne. Det er kun muligt at printe den side i PowerBI-rapporten du aktuelt står på. Hvis du ønsker at printe hele rapporten, må du gå ind på hver enkelt side i rapporten for sig og printe dem enkeltvis. Efter at du har trykket på print-ikonet, kan det være nødvendigt at lave nogle justeringer af printet, så siden printes mest hensigtsmæssigt. Disse justeringer er nærmere beskrevet nedenfor.
Når du trykker print, kommer der et vindue frem, hvor siden kan printes. Her er det muligt at foretage nogle justeringer, hvis den side, du får vist, ikke er korrekt formateret.
Afhængig af, hvilken browser du bruger, vil det vindue du får frem se forskelligt ud. Inden du printer skal layoutet ændres til "Liggende", og margener skal sættes til "Minimum" eller "Ingen" afhængig af browseren. Det vil også være muligt at gemme siden som en PDF.
Her ses et eksempel på en korrekt opsætning til print af en side:
For nogle print kan de være nødvendigt at sætte hak i "Baggrundsgrafik". Det gælder f.eks. for sider med tabeller.