20.11.2024
Om nøgletalsbanner
Det rullende banner viser udvalgte centrale nøgletal fra Jobindsats samt udviklingen i disse nøgletal.
Nøgletallene i det rullende banner tager udgangspunkt i målinger i databanken på Jobindsats. Tallene bliver opdateret løbende, og banneret viser derfor altid de nyeste tilgængelige data. Nøgletallene bliver ikke nødvendigvis opdateret på samme tid, da de bagvedliggende målinger bliver opdateret på forskellige tidspunkter hen over året. Vær opmærksom på, at nøgletallene skal aflæses med forbehold, da tallene kan ændre sig på grund af efterregistreringer. Når du trykker på de enkelte nøgletal i banneret, bliver du ledt direkte hen til den måling i databanken, der indeholder de pågældende nøgletal. Her kan du finde de samme tal, der fremgår af banneret, eller du kan vælge andre udvalgskriterier i målingen, der passer til det, du vil have belyst.
Nedenfor er de enkelte centrale nøgletal nærmere beskrevet.
Udenlandsk arbejdskraft
Nøgletallet viser antal beskæftigede udenlandske statsborgere i den senest opdaterede måned. Nøgletallet opgør således, hvor mange udenlandske statsborgere, der har haft lønindkomst som lønmodtager i Danmark i den pågældende måned.
Den procentvise ændring i antal beskæftigede udenlandske statsborgere er opgjort i forhold til den samme måned året før.
Gå til måling:
Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark
Du kan læse mere om, hvordan nøgletallet er opgjort her:
Information om målingen udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark
Nyopslåede stillinger
Nøgletallet viser antal nyopslåede ledige stillinger for den senest opdaterede måned. Stillingerne er slået op på Jobnet.dk, der er STARs digitale jobbank. Jobnet er den statslige CV- og jobbank, hvor alle ledige skal registrere sig. Jobnet fungerer som jobcentrenes jobportal, hvor arbejdsgivere gratis kan opslå ledige job, og hvor ledige nemmere kan få et overblik over tilgængelige job. De enkelte jobannoncer på Jobnet.dk kan indeholde flere ledige stillinger. Opgørelsen omfatter både nyopslåede fuldtidsstillinger, deltidsstillinger, vikarjob og medarbejder til ’beredskab’. Der kan også indgå jobannoncer specifikt vedr. fleksjob og løntilskud.
Den procentvise ændring i antallet af nyopslåede stillinger er opgjort i forhold til den samme måned året før.
Gå til måling:
Antal ledige stillinger på Jobnet
Du kan læse mere om, hvordan nøgletallet er opgjort her:
Information om målingen antal ledige stillinger på Jobnet
Ledige, sæsonkorrigeret
Nøgletallet viser det sæsonkorrigerede antal ledige fuldtidspersoner for den senest opdaterede måned. Tallet viser således antallet af ledige personer omregnet til fuldtidspersoner, der har været ledige/aktiverede i den valgte periode, hvor der tages højde for sæsonkorrektioner i tidsserien.
Den registerbaserede ledighed omfatter jobparate/åbenlyst uddannelsesparate ledige, som overholder den internationale arbejdsorganisation ILO’s kriterier om rådighed og aktiv jobsøgning, og som modtager en af følgende ydelser:
- A-dagpenge
- Kontanthjælpsydelser
- Uddannelseshjælp
- Selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse (SHO)
Den absolutte ændring i det sæsonkorrigerede antal ledige fuldtidspersoner er opgjort i forhold til måneden før.
Gå til måling:
Faktisk og sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Du kan læse mere om, hvordan nøgletallet er opgjort her:
Information om målingen faktisk og sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Varslede afskedigelser
Nøgletallet viser antal personer, der er omfattet af afskedigelser af større omfang i den senest opdaterede måned, jf. LBK nr. 291 af 22/03 2010. Det vil sige situationer, hvor en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, påtænker afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage.
Den procentvise ændring i varslinger er opgjort i forhold til den samme måned året før.
Gå til måling:
Antal varslinger om afskedigelser
Du kan læse mere om, hvordan nøgletallet er opgjort her:
Information om målingen antal varslinger om afskedigelser
Langtidsledige
Nøgletallet viser antal langtidsledige personer for den senest opdaterede måned. Langtidsledige personer omfatter bruttoledige personer, dvs. ledige såvel som aktiverede ledige, som har været ledige/aktiverede i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder, inklusiv den måned, som nøgletallet er opdateret for.
Personer, der modtager følgende ydelser, tæller med i opgørelsen:
- A-dagpenge
- Ydelser efter opbrugt dagpengeret (der kunne modtages i perioden 2013 til 2017).
- Kontanthjælp med visitationskategorien "Jobparat"
- Uddannelseshjælp med visitationskategorien ”Åbenlyst uddannelsesparat”
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse med visitationskategorierne ”Jobparat” eller "Åbenlyst uddannelsesparat"
Den procentvise ændring i antal langtidsledige personer er opgjort i forhold til den samme måned året før.
Gå til måling:
Du kan læse mere om, hvordan nøgletallet er opgjort her:
Information om målingen antal langtidsledige personer
Forgæves rekrutteringsrate
Nøgletallet viser andelen af forgæves rekrutteringer ud af det samlede antal rekrutteringsforsøg for den seneste opdaterede periode. Nøgletallet er opgjort i procent.
Den forgæves rekrutteringsrate angiver de rekrutteringer, hvor arbejdsgiveren ikke fandt den kandidat, de søgte. Det kan både være en situation, hvor stillingen ikke blev besat, eller hvor arbejdsgiveren endte med at ansatte en ny medarbejder, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer.
Ændringen i procentpoint i andelen af forgæves rekrutteringer er opgjort i forhold til den samme periode året før.
Gå til måling:
Virksomhedernes forgæves rekrutteringer
Du kan læse mere om, hvordan nøgletallet er opgjort her:
Information om målingen virksomhederne forgæves rekrutteringer
Offentligt forsørgede
Nøgletallet opgør antal offentligt forsørgede fuldtidspersoner i den senest opdaterede måned. Tallet omfatter personer, der har modtaget følgende ydelser:
- A-dagpenge
- Ydelser efter opbrugt dagpengeret
- Kontanthjælp
- Uddannelseshjælp
- Forrevalidering og revalidering
- Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv.
- Sygedagpenge
- Jobafklaringsforløb
- Ressourceforløb
- Ledighedsydelse
- Fleksjob
- Førtidspension
- Efterløn
- Seniorpension
- Tidlig pension
Den procentvise ændring i antal offentlige forsørgede fuldtidspersoner er opgjort i forhold til den samme måned året før.
Gå til måling:
Offentligt forsørgede (alle ydelser under ét)
Du kan læse mere om, hvordan nøgletallet er opgjort her:
Information om målingen offentligt forsørgede (alle ydelser under ét)