03.01.2025
’Antal ledige stillinger på Jobnet’ opdateres ikke i januar
Målingen af antal ledige stillinger på Jobnet bliver ikke opdateret med nye tal i januar. Næste opdatering bliver i stedet februar, hvor der kommer tal for både december og januar.

Målingen ’Antal ledige stillinger på Jobnet’ skulle efter planen opdateres med tal for december 2024 den 13. januar 2025. Men opdateringen i januar springes over på grund af et skift i målingens datakilde, som også forventes at påvirke opgørelsen af antal ledige stillinger i december 2024. Næste opdatering bliver derfor i februar, hvor der offentliggøres tal for både december og januar.
Ændringen i datakilden påvirker tallene for primært december 2024, og der vil derfor forventeligt komme et brud i målingens tidsserie i form af et faldende antal ledige stillinger i december 2024. STAR arbejder dog på at begrænse databruddets størrelse ved at efterbehandle data. Nærmere beskrivelse følger i forbindelse med den kommende offentliggørelse i februar måned.