19.05.2026
Stigning i ledigheden på 700 fuldtidspersoner i april 2026
Ledigheden er steget med 700 fuldtidspersoner fra marts 2026 til april 2026. Det viser STAR’s seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.
STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for april 2026.
I april 2026 var der 92.600 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 700 flere fuldtidspersoner end måneden før, jf. tabel 1. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er steget fra 3,0 procent i marts 2026 til 3,1 procent i april 2026.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidsledige i marts 2026 til april 2026
| Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i marts 2026 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i april 2026 | Forskel | Udvikling i procent | Den sæsonkorrigerede ledighed i pct. af arbejdsstyrken i april 2026 |
| Dagpenge | 76.900 | 77.300 | 400 | 0,5 | 2,5 |
| Kontanthjælp | 15.100 |
15.400 |
300 | 2,0 | 0,5 |
| Total | 92.000 | 92.600 | 700 | 0,8 | 3,1 |
Anm.: Ledighedstallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 400 fuldtidspersoner fra marts til april 2026, mens antallet af kontanthjælpsledige er steget med 300 fuldtidspersoner. Stigningen i ledigheden kommer efter et større fald i ledigheden fra februar til marts 2026 på 1.500 fuldtidspersoner sæsonkorrigeret.
Ledigheden er i alt steget med 5.900 fuldtidspersoner sæsonkorrigeret fra april 2025 til april 2026 fordelt på 2.900 flere dagpengeledige og 3.000 flere kontanthjælpsledige. Stigningen for kontanthjælpsmodtagere skyldes primært en øget tilgang af ukrainere gennem en længere periode med ophold efter særloven.
Udviklingen fra marts til april 2026 i den sæsonkorrigerede ledighed er 200 fuldtidspersoner højere end den forventede udvikling angivet i STAR’s ledighedsindikator for april 2026 offentliggjort den 5. maj 2026.
Revision af den registerbaserede ledighed
I forbindelse med, at de sæsonkorrigerede ledighedstal er blevet opdateret med nye tal, er det totale antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner for marts 2026 nedjusteret med 200 fuldtidspersoner, således at udviklingen i ledigheden for marts 2026 ligeledes er nedjusteret med 200 fuldtidspersoner. Antallet af dagpengeledige er nedjusteret med 200 fuldtidspersoner marts 2026, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er uændret. Justeringen af tallene kan skyldes, at det faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) antal ledige er opdateret, men også en tilpasning af selve sæsonkorrektionen.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden
Den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden er baseret på den faktiske ledighed. Inden tallene korrigeres for sæson, bliver de to seneste måneders faktiske ledighedstal opreguleret i forhold til de forventede efterregistreringer. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Den sæsonkorrigerede ledighed for maj måned 2026 offentliggøres den 19. juni 2026 kl. 8.00.
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af fuldtidsledige:
Ledighed: Sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Du kan også finde faktiske tal for ledige og fuldtidsledige:
Ledighed: Faktiske antal ledige og fuldtidsledige
Opdateringskalender for 2026
| Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
|
Maj |
3. juni kl. 8.00 |
17. juni kl. 8.00 |
|
Juni |
3. juli kl. 8.00 |
20. juli kl. 8.00 |
|
Juli |
5. august kl. 8.00 |
19. august kl. 8.00 |
|
August |
3. september kl. 8.00 |
17. september kl. 8.00 |
|
September |
5. oktober kl. 8.00 |
19. oktober kl. 8.00 |
|
Oktober |
4. november kl. 8.00 |
18. november kl. 8.00 |
|
November |
3. december kl. 8.00 |
17. december kl. 8.00 |