28.08.2026
Målinger om brugen af mentor, aktiveringsgrad og arbejdskraftreserven før 2022 ophører som målinger på Jobindsats
En række målinger på Jobindsats ophører som selvstændige målinger på Jobindsats den 4. september 2026. Det drejer sig om nedenstående tre områder.
Målinger af brugen af mentorer i beskæftigelsesindsatsen
Målingerne Antal og andel med mentor udgår som selvstændige målinger på følgende ydelsesområder:
- A-dagpenge
- Fleksjob
- Jobafklaringsforløb
- Kontanthjælp
- Ledighedsydelse
- Sygedagpenge
- Førtidspension
Målingerne fjernes, da der er en begrænset brug af dem inden for de enkelte ydelsesområder. Desuden kan oplysningerne findes i den tværgående måling Antal og andel med mentor, hvor man fortsat kan finde data om brugen af mentorer på ovenstående samt andre ydelsesområder.
Se målingen Antal og andel med mentor
Målinger om aktiveringsgrad og andel aktiveringsberørte udgår
Aktiveringsgrad og andel aktiveringsberørte udgår som selvstændige målinger på følgende ydelsesområder:
- A-dagpenge
- Jobafklaringsforløb
- Kontanthjælp
- Ledighedsydelse
- Sygedagpenge
Målingerne fjernes som følge af et øget fokus på resultater fremfor processer i beskæftigelsesindsatsen.
Målingen Arbejdskraftserveren (2012-2021) udgår
Målingen Arbejdskraftreserven (2012-2021) under kategorien Ledighed udgår som selvstændig måling på Jobindsats, da perioden frem til 2021 baseres på en anden stillingsnomenklatur (DISCO) af de lediges jobmål end perioden fra 2022 og frem (ESCO), hvilket gør, at det er vanskeligt at sammenholde udviklingen i lediges jobmål før og efter 2022. Fra 2022 og frem er det muligt at tilgå målingen vedr. Arbejdskraftreservens jobmål opgjort på den nye ESCO stillingsnomenklatur.