28.09.2026
Se de første målinger i den nye resultatopfølgning
STAR offentliggør nu de første målinger, som indgår i den kommende resultatopfølgning.
Den 1. januar 2027 træder den nye resultatopfølgning i kraft. Allerede nu kan du dykke ned i de første målinger, som bliver en del af opfølgningen. Du kan finde målingerne i venstremenuen på Jobindsats under fanebladet Resultater, hvor de er placeret i undermenuen Resultatmålinger og opdelt på resultatmålinger for a-kasser hhv. kommuner. Her er de direkte links til de nye målinger:
- Afgang til job og uddannelse 3 og 6 måneder efter nyledighed i a-kasserne (a-kasser)
- Afgang til job og uddannelse 6 måneder efter nyledighed i kommunerne (kommuner)
- Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet (kommuner)
- Andel der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser (kommuner)
Målingerne opdateres månedligt med data for den seneste måned med tilgængelige data.
Du kan læse mere om målingerne i infoteksterne:
- Info om ”Afgang til job og uddannelse 3 og 6 måneder efter nyledighed i a-kasserne”
- Info om ”Afgang til job og uddannelse 6 måneder efter nyledighed i kommunerne”
- Info om ”Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet”
- Info om ”Andel der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser”
Senere på året offentliggør STAR desuden to målinger om varig tilknytning til arbejdsmarkedet for ledige i a-kasserne hhv. i kommunerne på Jobindsats.dk. I disse målinger måles på om ledige, som er kommet i job, stadig er job i minimum fem ud af de seneste seks måneder og minimum ti ud af de seneste tolv måneder efter.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til jobindsats@star.dk