Langtidsledige bider sig fast på arbejdsmarkedet – særligt i nogle brancher
12.12.2023
Langtidsledige bider sig fast på arbejdsmarkedet – særligt i nogle brancher
I 2022 ramte langtidsledigheden det laveste niveau, der nogensinde er målt. En ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 28 procent af de langtidsledige kom i job i første halvår af 2022, og hovedparten var også i beskæftigelse 12 måneder efter. De tidligere langtidsledige kom især i arbejde via Vikarbureauer og Arbejdsformidling, Daginstitutioner og Dagcentre mv. samt Restauranter.
Anm.: Figur 1 viser udviklingen i antal langtidsledige. En person indgår i opgørelsen, hvis vedkommende har været ledig i 80 procent af de sidste 12 måneder, inklusiv måneden for nedslaget. Figur 2 viser udviklingen i andelen af langtidsledige, der har haft minimum fire ugers sammenhængende beskæftigelse i løbet af det første halvår af 2018 til2022. De langtidsledige er opgjort på baggrund af et nedslag i den uge, hvor den 1. januar for året indgår. En person indgår i langtidsledigheden, hvis vedkommende har været ledig i 52 uger eller mere. Ledighedsforløbet for hver person bliver beregnet ud fra uger med ledighed. Forløbet bliver afbrudt, når der forekommer fire sammenhængene uger, hvor personen ikke er ledig. Opgørelsen indeholder modtagere af dagpenge, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af selvforsørgelse og hjemrejseydelse.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger på baggrund af DREAM.
Langtidsledigheden ramte rekord lavt niveau
Der har været et markant fald i antallet af langtidsledige efter coronakrisen. Samtidig fik flere langtidsledige fodfæste på arbejdsmarkedet i 2022, når der ses på de sidste fem år.
Langtidsledigheden toppede i april 2021, hvor godt 44.000 personer var langtidsledige. Et år senere var langtidsledigheden mere end halveret, og den faldt konstant frem til oktober 2022, jf. figur 1.
I starten af januar 2022 var der omkring 18.000 langtidsledige. Blandt dem kom 28 procent i job inden for det første halve år svarende til 5.000 personer, jf. figur 2. Det er en højere andel end de fire foregående år, hvor andelen af langtidsledige, der kom i job, har ligget mellem 18 og 24 procent.
Udviklingen skal ses i lyset af, at mange mistede deres arbejde under corona, og det fik ledigheden, herunder langtidsledigheden, til at skyde i vejret. Nogle af de langtidsledige der indgår i analysen, kan derfor være personer, der havde et job inden coronakrisen, og som nu er kommet tilbage på arbejdsmarkedet.
Vikarbureauer, daginstitutioner og restauranter ansætter flest langtidsledige
De langtidsledige kom i job via mange forskellige brancher. De ti brancher, der ansatte flest langtidsledige, ansatte tilsammen 40 procent af de langtidsledige, der kom i job i løbet af første halvår 2022. Det var især gennem brancherne Vikarbureauer og Arbejdsformidling, Daginstitutioner og Dagcentre mv. samt Restauranter, at de langtidsledige kom i arbejde, jf. figur 3.
Vikarbureauer og Arbejdsformidling topper listen, og de ansatte omkring 7 procent af de langtidsledige, hvilket svarer til godt 360 personer. Til sammenligning fyldte Vikarbureauer og Arbejdsformidling blot 2 procent i den samlede beskæftigelse. Branchen ansatte derfor relativt flere langtidsledige i forhold til, hvor mange der generelt arbejder i branchen. Det samme gør sig gældende for Restauranter.
Daginstitutioner og Dagcentre mv. ansatte omkring 5,8 procent af de langtidsledige. I den samlede beskæftigelse er det den største branche, hvor den udgør godt 6,2 procent. Branchen ansatte derfor lidt færre langtidsledige i forhold til sin størrelse.
Figur 3: Top ti brancher, der ansatte flest tidligere langtidsledige i 2022
Anm.: Figur 3 viser de ti brancher, hvor flest tidligere langtidsledige var i job i den første uge efter de afsluttede deres ledighedsforløb. Branchernes størrelse i den samlede beskæftigelse er beregnet ud fra et nedslag i den første uge af 2022. Brancherne er opdelt efter standardgrupperingen med 127 grupper.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM.
Visse brancher er særligt gode til at fastholde langtidsledige i job – enten i den samme eller en anden branche
En del langtidsledige har succes med at blive på arbejdsmarkedet, når de først har fået en fod inden for. Den branche, de kom i job gennem, kan imidlertid have en betydning for, om de forbliver i job.
Ud af alle langtidsledige, der kom i arbejde i løbet af første halvår 2022, var 70 procent stadig i job 12 måneder efter. Ses der alene på de ti brancher, flest langtidsledige kom i job via, så er det Offentlig administration samt It-konsulenter mv., som har den højeste andel, der er i beskæftigelse 12 måneder efter jobstart. I begge brancher var der omkring 78 procent, der stadig var i arbejde efter et år, enten i den samme branche eller en anden branche.
Modsat er Vikarbureauer og Arbejdsformidling den branche i top ti, der har den laveste andel i beskæftigelse efter et år. Men det er samtidig den branche, hvor den højeste andel skifter til en anden branche. 34 procent af de langtidsledige, der kom i arbejde gennem i Vikarbureauer og Arbejdsformidling, er efter et år skiftet til en anden branche. Det kan indikere, at branchen er en trædesten til en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Figur 4: Langtidslediges arbejdsmarkedsstatus 12 måneder efter de kom i job.
Anm.: Figur 4 viser de tidligere langtidslediges arbejdsmarkedsstatus 12 måneder efter, de forlod langtidsledighed. En person vurderes at være i beskæftigelse, hvis personen arbejder mere end fem timer i måneden for nedslaget. En person indgår i ”skiftet branche”, hvis branchekoden 12 måneder efter ikke er den samme, som den var, da personen kom i arbejde. Hvis en person ikke lever op til beskæftigelseskravet, så kommer personen i kategorien ”Ikke længere i beskæftigelse”, som indeholder personer, der er gået tilbage til ledighed, en anden ydelse eller selvforsørgelse. Brancherne er opdelt efter standardgrupperingen med 127 grupper.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DREAM.
Sådan er der gjort
Analysen er baseret på Jobindsats.dk og forløbsregisteret DREAM. Der er taget udgangspunkt i personer der var langtidsledige i uge 52 i 2021, hvor den 1. januar i 2022 indgår.
Langtidsledighed defineres ud fra, at en person har været ledig i 52 uger, uden at forløbet af blevet afbrudt. Forløbet bliver afbrudt, hvis der har været fire sammenhængende uger, hvor vedkommende ikke var ledig. De 52 uger bliver målt bagudrettet fra nedslagsugen.
I analysen er en person overgået til job, når der har været minimum fire sammenhængende uger med beskæftigelse.
Andelen af langtidsledige, der er kommet i arbejde, er beregnet ved at dividere dem, der er kommet i job i løbet af halvåret, med antallet af langtidsledige i nedslagsugen.
Brancherne er opdelt efter standardgrupperingen med 127 grupper, og det er baseret på et nedslag. Startbranchen er der, hvor de langtidsledige er i arbejde, lige efter de forlod ledighed. Slutbranchen er der, hvor de arbejder 12 måneder efter, hvis de stadig er i job.
En person bliver defineret som fortsat at være i arbejde, hvis personen har mere end fem timers arbejde i den måned, hvor nedslaget er lavet. Hvis vedkommende ikke lever op til beskæftigelseskravet, indgår personen i gruppen ”ikke længere i beskæftigelse”. Personer der fortsat er i beskæftigelse fordeles på, om de stadig har job i den samme branche, de startede i, eller i en anden branche. Det anses for et skift til en anden branche, hvis branchekoderne for måned 1 og måned 12 ikke er de samme. Der tages ikke højde for, om der sker skift mellem måned 1 og 12.
Hent analyse
Du kan downloade analysen som PDF gennem linket neden for.
Hvis du vil dykke mere ned i udviklingen, kan du gå ind på Jobindsats-målingen langtidsledige. Her kan du få mere viden om, hvor mange der er langtidsledige og blandt andet fordele det på køn og alder.