29.11.2023
Om antal påbegyndte og afsluttede aktiveringsforløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
Målingen viser antal påbegyndte og afsluttede aktiveringsforløb blandt kontanthjælpsmodtagere. Derudover viser målingen antal aktiveringsforløb blandt kontanthjælpsmodtagere primo og ultimo i den valgte periode.
Hvad viser målingen?
Målingsvariabel 1: Antal aktiveringsforløb primo perioden
Viser antal aktiveringsforløb primo den valgte periode.
Målingsvariabel 2: Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden
Viser antal påbegyndte aktiveringsforløb i den valgte periode.
Målingsvariabel 3: Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden
Viser antal afsluttede aktiveringsforløb i den valgte periode.
Målingsvariabel 4: Antal aktiveringsforløb ultimo perioden
Viser antal aktiveringsforløb ultimo den valgte periode.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingsvariabel: 1 Antal aktiveringsforløb primo perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodtagere primo den valgte periode. Et forløb tæller med primo perioden, hvis forløbet er i gang den første dag i perioden og den sidste dag perioden før.
Målingsvariabel 2: Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb, der er påbegyndt i den valgte periode, og som ikke var i gang primo perioden, jf. måling 1. Et nyt forløb starter, hvis der er mindst en dag forinden, hvor personen ikke har deltaget i aktivering. Personer, der har deltaget i flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige aktiveringsforløb i perioden.
Målingsvariabel 3: Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb, der bliver afsluttet inden sidste dag i den valgte periode. Et aktiveringsforløb er afsluttet, hvis personen ikke er aktiveret den efterfølgende dag. Personer, der har afsluttet flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede aktiveringsforløb i perioden.
Målingsvariabel 4: Antal aktiverede ultimo perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb ultimo den valgte periode. Et forløb tæller med ultimo perioden, hvis forløbet er i gang den sidste dag i perioden og den første dag perioden efter.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Fra 1. januar 2016 indeholder målingerne også kontanthjælp til førtids- og folkepensionister uden ret til fuld social pension.
Kontanthjælpsmodtagere indeholder også kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Fra 1. september 2015 blev der indført en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt en overgangsydelse (ændret betegnelse fra integrationsydelse januar 2020). Ydelserne træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet. Fra 1. juli 2016 får alle i denne gruppe selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. Indførelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed.
Personer, der før 1. januar 2012 modtog starthjælp eller introduktionsydelse, indgår i målingen som kontanthjælpsmodtagere før 1. januar 2012.
Hvad kan målingen fordeles på?
Udover geografisk område og periode kan målingen fordeles på:
- Køn
- Alder
- Herkomst
- Visitationskategori
- Tilbud
Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte deltog i aktivering inden for den valgte periode.
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen bliver opdateret hver måned
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontaktsiden