25.04.2023
Om antal bevilgede hjælpemidler og antal personer med hjælpemidler
...
Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal bevilgede hjælpemidler
Målingen viser antallet af hjælpemidler, der er bevilget i en given periode.
Måling 2: Antal personer med bevilget hjælpemiddel
Målingen viser antallet af unikke personer, der har fået bevilget et hjælpemiddel i en given periode.
Hvordan er målingen beregnet?
Måling 1: Antal bevilgede hjælpemidler
Målingen opgører antallet af hjælpemidler, der er bevilget i en given periode. Eftersom, at et hjælpemiddel kan både bevilges til låns og til eje, tages der er udgangspunkt i, hvornår bevillingen er påbegyndt.
Hvis en person har fået bevilget mere end ét hjælpemiddel i en given periode, tælles alle bevilgede hjælpemidler med i opgørelsen.
Kommunen er defineret som den kommune, der har bevilget hjælpemidlet.
Måling 2: Antal personer med bevilget hjælpemiddel
Målingen opgører antallet af unikke personer, der har fået bevilget et hjælpemiddel i en given periode. Eftersom, at et hjælpemiddel kan både bevilges til låns og til eje, tages der er udgangspunkt i, hvornår bevillingen er påbegyndt.
Hvis en person har fået bevilget to eller flere typer af hjælpemidler, så tælles personen med i hver kategori, men kun én gang i hjælpemiddel i alt.
Kommunen er defineret som den kommune, der har bevilget hjælpemidlet. Hvis en person har fået bevilget et hjælpemiddel fra to eller flere kommuner i en given periode, så tælles personen med i hver kommune, men kun én gang i hele landet.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen kan fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på køn, alder, målgruppe og type af hjælpemiddel.
Køn og alder opgøres på den første dag af bevillingen. Målgruppen opgøres på baggrund af personens kontaktgruppe på den første dag af bevillingen.
Målgruppen, Andet, dækker over personer med følgende kontaktgrupper:
- Uden ydelse
- Voksenelever
- Ansat som jobrotationsvikar
- Ansat i seniorjob
- Indvandrere omfattet om introduktionsforløbet
samt personer uden en kontaktgruppe på den første dag af bevillingen.
Kommunen opgøres som den kommune, der har bevilget hjælpemidlet.
Læs mere om fordelingsvariable
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Det Fælles Datagrundlag, samt manuelle indberetninger fra kommunerne.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres månedsvist. Ved valg af målingen fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oæyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.
Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk