07.08.2026
Samtaleformer i A-kassen
Målingen viser hvor mange jobsamtaler a-kasserne har afholdt siden januar 2024 fordelt på, om samtalen er afholdt telefonisk, ved fysisk fremmøde, som videosamtale eller anden type samtale.
Om jobsamtaler i a-kassen
Siden 1. januar 2024 har ledige haft mulighed for at aftale med sagsbehandleren, om samtalerne med a-kassen skal afholdes digitalt eller ved fysisk fremmøde, med undtagelse af den første samtale, jf. Nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen (2022).
Denne måling følger op på, hvilke samtaleformer der bliver afholdt i a-kasserne. Dagpengemodtagere kan efter første samtale, frit vælge om samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, videomøde eller telefonisk.
Hvad viser målingen?
Målingen viser:
- Samtaler i alt
- Fysiske samtaler
- Telefoniske samtaler
- Videosamtaler
- Anden kontakt
Målingen kan fordeles på:
- Område
- Periode
- A-kasse
Alle fordelingsvariable er for alle samtaler opgjort for samtaledatoen.
Variabelbeskrivelser
Målingsvariabel 1: Samtaler i alt
Målingsvariablen er opgjort som antallet af alle jobsamtaler givet til ledige dagpengemodtagere i a-kassen. Hvis der er registreret flere samtaler for samme person samme dag, tæller kun én af samtalerne med i opgørelsen.
Målingsvariabel 2: Fysiske samtaler
Målingsvariablen er beregnet som antallet af alle jobsamtaler givet til dagpengemodtagere i a-kassen, der er afholdt med fysisk fremmøde.
Målingsvariabel 3: Telefoniske samtaler
Målingsvariablen er beregnet som antallet af alle jobsamtaler givet til ledige dagpengemodtagere i a-kassen, der er afholdt som telefonisk samtale. Efter aftale med sagsbehandleren kan samtalen afholdes telefonisk.
Målingsvariabel 4: Videosamtaler
Målingsvariablen er beregnet som antallet af alle jobsamtaler givet til ledige dagpengemodtagere i a-kassen, der er afholdt som videosamtale. Efter aftale med sagsbehandleren kan samtalen afholdes som et online videomøde.
Målingsvariabel 5: Anden kontakt
Målingsvariablen er beregnet som antallet af alle jobsamtaler givet til ledige dagpengemodtagere i a-kassen, der er afholdt som anden kontakt. Samtaleformen anden kontakt er fx samtaler på en arbejdsplads eller samtaler gennem en tredje person i forbindelse med sygdom, hvor direkte borgerkontakt ikke er mulig.
Afgrænsninger
I målingen indgår:
- Alle jobsamtaler afholdt med dagpengemodtagere i a-kassen, uanset samtaleform, og uanset om dagpengemodtageren er i et officielt kontaktforløb hos a-kassen eller ej
- Kun samtaler med personer, der på samtaletidspunktet modtager a-dagpenge
Indgår ikke:
- Samtaler afholdt i jobcenteret (findes i målingen Samtaleformer i jobcenteret)
- Samtaler givet af a-kassen før eller efter medlemmets dagpengeperiode
- Flere samtaler for samme person samme dag — kun én tæller med i opgørelsen
Vær opmærksom på
Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.
Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.
Samtaleformen 'Andet' dækker primært over samtaler afholdt direkte på arbejdet og samtaler der sker gennem en 3. person, fordi direkte kontakt ikke er mulig.
Kilder
- Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR).
- A-kassernes sagsbehandlings- og økonomisystemer.
Opdatering
Målingen opdateres månedligt den 19. hverdag. Målingen opdateres med en ny periode 2 måneder efter den seneste periodes afslutning. Det betyder f.eks., at i marts måned opdateres målingen med januar, som den seneste periode, der kan hentes tal for.