10.08.2026
Fleksjob: Antal personer og fuldtidspersoner
Målingen viser, hvor mange personer som har været i fleksjob i den valgte periode, opgjort som unikke personer og fuldtidspersoner samt som andel af arbejdsstyrken og befolkningen.
Om fleksjob
Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Kommunen kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne.
Et fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om den fleksjobansatte fortsat er berettiget til et fleksjob, efter at personen har været ansat i et fleksjob i 4½ år. Reglerne om midlertidighed afhænger af, om den fleksjobansatte er over eller under 40 år.
Man skelner mellem fleksjob efter ny og gammel ordning. Fleksjob efter ny ordning angiver ansættelser påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere. Fleksjob efter gammel ordning angiver ansættelser påbegyndt før den 1. januar 2013. Personer ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, fortsætter i fleksjobbet på samme vilkår som hidtil, og skal først ansættes efter de nye regler, hvis vedkommende begynder i et nyt fleksjob.
Personer under ny ordning får løn fra arbejdsgiveren for det arbejde personen udfører i fleksjobbet. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. En fleksjobansat kan højest få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuld tid i den pågældende stilling.
Personer under gammel ordning får som udgangspunkt udbetalt løn fra arbejdsgiveren svarende til fuldtid, uanset hvor mange timers arbejde de kan udføre. Til gengæld får virksomheden et tilskud til den ansattes løn fra kommunen.
Hvad viser målingen?
Målingen viser:
- Antal personer
- Antal fuldtidspersoner
- Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken
- Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen
Målingen kan fordeles på:
- Område
- Periode
- Køn
- Alder
- Herkomst
- Fleksjobtype (gammel eller ny ordning)
Område, køn, alder og herkomst er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte havde fleksjob inden for den valgte periode, mens opdelingen på fleksjobtype (gammel eller ny ordning) er opgjort på påbegyndelsestidspunktet.
Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Variabelbeskrivelser
Målingsvariabel 1: Antal personer
Målingsvariablen viser antal unikke personer, der har været i fleksjob inden for den valgte periode. Personer, der har været i fleksjob flere gange inden for den valgte periode, tæller kun med én gang i opgørelsen.
Eksempel: Hvis den valgte periode er ét år, og en person har været i to eller flere fleksjob inden for året, vil personen kun tælle som én person i opgørelsen.
Målingsvariabel 2: Antal fuldtidspersoner
Målingsvariablen viser antal personer, der har været i fleksjob i den valgte periode, omregnet til fuldtidspersoner.
Målingen er beregnet som summen af antal uger, hver person har været ansat i fleksjob inden for den valgte periode divideret med det samlede antal uger, som hele perioden dækker.
Eksempel: Hvis man fx. har valgt perioden ét år, og dermed 52 uger, og en person har været ansat i fleksjob i 26 uger, vil personen tælle med som en halv person i opgørelsen af antal fuldtidspersoner.
Målingsvariabel 3: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken
Målingsvariablen viser antal fuldtidspersoner, som har været i fleksjob opgjort som andel af de 16-66-årige i arbejdsstyrken.
Målingen er opgjort som antal fuldtidspersoner (jf. målingsvariabel 2) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er opgjort som personer, der enten er i beskæftigelse eller er ledige, og opgøres én gang om året.
Eksempel: Hvis den valgte periode er én måned, opgøres fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år som antal fuldtidspersoner i den valgte måned divideret med arbejdsstyrken i det år den valgte måned tilhører. Vælges f.eks. januar 2024 benyttes arbejdsstyrken for 2024 i beregningen.
Målingsvariabel 4: Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen
Målingen viser antal fuldtidspersoner, som har været i fleksjob opgjort som andel af de 16-66-årige i befolkningen.
Målingen er opgjort som antal fuldtidspersoner (jf. målingsvariabel 2) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i befolkningen. Befolkningstallet er opgjort som personer bosiddende i Danmark, og opgøres én gang i starten af hvert år.
Eksempel: Hvis den valgte periode er én måned, opgøres fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år som antal fuldtidspersoner i den valgte måned divideret med befolkningen 16-66 år i det år den valgte måned tilhører. Vælges f.eks. januar 2024 benyttes befolkningstallet 16-66 år for 2024 i beregningen.
Afgrænsninger
I målingen indgår:
- Personer i fleksjob i den valgte periode uanset om de modtager anden ydelse (fx sygedagpenge, ledighedsydelse). Det er registreringen af aktiviteten, der er det afgørende.
Indgår ikke:
- Personer som er visiteret til et fleksjob, men ikke er registreret med en fleksjob-ansættelse.
Vær opmærksom på
Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.
Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.
I opgørelsen af antallet af fuldtidspersoner tager vi ikke udgangspunkt i udførte arbejds- eller løntimer. Vi tager i stedet udgangspunkt i aktiviteten og hvor mange uger man er ansat. Dvs. at en person, der kun er vurderet at kunne arbejde 80 timer i måneden, og ansat i fleksjob derefter, vil indgå som 1 fuldtidsperson såfremt vedkommende er ansat i fleksjobbet hele den valgte periode.
Databrud
Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Danmarks statistiks AMFORA-register (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger). Fra januar 2007 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsens AMFORA-register.
En række af de fleksjobforløb, der blev indberettet af kommunerne til Danmarks Statistik, og som var i gang ultimo 2006, er ikke blevet indberettet af kommunerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen. For disse forløb sættes slutdatoen til 31. december 2006. Samtidig er der til Arbejdsmarkedsstyrelsen blevet indberettet en række forløb med start før januar 2007, som ikke har været indberettet til Danmarks Statistik. For disse forløb sættes startdatoen til 1. januar 2007.
I slutningen af juni 2013 overgik de kommunale leverandører til et nyt indberetningssystem, hvor alle fleksjobforløb, der var i gang pr. 1. januar 2013 eller påbegyndt herefter, skulle indberettes til senest ultimo 2014. Alle forløb, der ikke var indberettet i det nye system ved udgangen af 2015 sættes som afsluttet pr. 31. december 2015. Ved overlap mellem de enkelte kilder, benyttes den første startdato, der er registreret. Dog ikke hvis startdatoen ligger før 1. januar 2007 og fleksjobforløbet ikke findes i indberetningerne til Danmarks Statistik. Da sættes startdatoen til 1. januar 2007.
Kilder
- Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Danmarks Statistiks AMFORA-register (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger).
- Fra januar 2007 til maj 2013 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsens AMFORA-register suppleret med data fra kommunale udbetalingsoplysninger.
- Fra juni 2013 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) suppleret med data fra kommunale udbetalingsoplysninger.
- Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.
Opdatering
Målingen opdateres den 14. hverdag i hver måned, med en ny periode 1 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts opdateres målingen med data for februar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.