Om antal og andel personer under ny fleksjobordning, der er gået op eller ned i arbejdstid

Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal personer, der er gået op eller ned i arbejdstid
Målingen viser hvor mange personer ansat i fleksjob i den pågældende måned, der pt. arbejder flere, færre eller samme antal timer, sammenholdt med da de startede i fleksjobbet.

Måling 2: Andel personer, der er gået op eller ned i arbejdstid
Målingen viser hvor stor en andel personer ansat i fleksjob i den pågældende måned, der pt. arbejder flere, færre eller samme antal timer, sammenholdt med da de startede i fleksjobbet.

 

Hvordan er målingen beregnet?
Måling 1: Antal personer, der er gået op eller ned i arbejdstid
Målingen omfatter personer, der har været i fleksjob indenfor den valgte periode og har haft mindst seks måneder i fleksjob, hvor der har været registreret arbejdstimer. Personens timetal i de seneste tre måneder sammenholdes med personens timetal i de første tre måneder af fleksjobforløbet. Hermed afgøres om personen pt. arbejder flere, færre eller samme antal timer, sammenholdt med da de startede i fleksjobbet. En persons timetal fastsættes hver måned ud fra oplysninger om indberettede løntimer fra eIndkomst-registeret.

En person har som udgangspunkt status som uændret arbejdstid, men kan skifte status til:

Gået op i arbejdstid - hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder flere timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.

Gået ned i arbejdstid - hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder færre timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.

Har en person fået status som – gået op i arbejdstid – beholdes denne status i de følgende måneder indtil der sker en af følgende hændelser som medfører personen skifter status til:

• Gået ned i arbejdstid - hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder færre timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.
• Uændret arbejdstid - hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder færre timer end det højeste timetal i de første tre måneder, men ikke opfylder betingelserne for at opnå status som gået ned i arbejdstid.

Har en person fået status som – gået ned i arbejdstid – beholdes denne status i de følgende måneder indtil der sker en af følgende hændelser, som medfører personen skifter status til:

• Gået op i arbejdstid - hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder flere timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.
• Uændret arbejdstid - hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder flere timer end det laveste timetal i de første tre måneder, men ikke opfylder betingelserne for at opnå status som gået op i arbejdstid. Det kræver således tre sammenhængende måneder med ændret timetal at skifte status. Det giver målingen en vis robusthed, der tager højde for, at en persons timetal kan svinge fra måned til måned. Når en person fremgår af målingen som værende gået ned i arbejdstid, bør der således være tale om en person, der reelt er gået ned i arbejdstid, og ikke blot en person, der i en enkelt måned har arbejdet lidt færre timer eller har holdt ferie uden løn.  

 

Hvordan kan målingen bruges?

Målingen kan først og fremmest anvendes af kommunerne til at give et statusbillede for de personer i kommunen, som er ansat i et fleksjob (af mindst seks måneders varighed). Eks. vil en kommune kunne se, hvor mange personer i kommunen, som startede i et fleksjob på få timer og har været i fleksjob i mindst et år, som endnu ikke har oplevet progression i fleksjobbet i form af øget arbejdstid.

Målingen bør ikke anvendes til at vurdere effekten af fleksjob i en kommune, for den omfatter kun personer, der aktuelt er i et fleksjob, og ikke personer, som via et fleksjob er overgået til andre ydelser eller til ordinær beskæftigelse. Af samme årsag bør man være varsom med at anvende målingen til benchmark mellem kommuner.

 

Hvem indgår i målingen?

Målingen omfatter alene personer, der er i fleksjob påbegyndt siden 1. januar 2013, og som således er under den nye fleksjobordning, hvor det – modsat den gamle ordning – er muligt at opgøre udviklingen i fleksjobansattes arbejdstid.

I målingen indgår kun personer, der har været i fleksjob under ny fleksjobordning med registreret timetal i mindst seks måneder og registreret timetal i den måned, der opgøres for.

Hvis en person ikke optræder i data med et registreret et timetal i en måned, så indgår personen ikke i målingen i den pågældende måned, men vil forsætte forløbet i måneden efter hvis der her foreligger et timetal. Måneder uden et registreret timetal behandles således som ’døde’ perioder, som springes over med mindre, at der tre måneder i træk ikke er registreret et timetal i eIndkomst, hvormed fleksjobforløbet betegnes som afsluttet. Herefter skal en person på ny have seks sammenhængende måneder med registreret timetal for at indgå i målingen.

Personer kan for hver periode kun indgå i målingen en gang. Hvis en person er ansat i flere fleksjob i samme måned summeres antallet af timer således, at der er ét summeret timetal pr. person pr. måned.

Ang. de første tre måneder af et fleksjob

Der ses altid bort fra den første måned, da nogle personer starter i fleksjob midt på måneden og derfor vil have skæve timetal i den første måned. De tre første måneder i opgørelsen, som udgør en persons udgangspunkt, vil således være anden, tredje og fjerde berørte kalendermåned i forløbet.

Timetallet i de første tre måneder udgør et interval. Hvis en person i de tre måneder er registreret med et fleksjobforløb på hhv. 8, 9 og 10 timer vil vedkommendes interval være 8-10 timer. Timetallet skal i alle tre måneder ligge inden for et interval på +/- tre timer. Hvis timetallet i en af de tre måneder afviger mere end +/- tre timer fra de øvrige to måneder indgår det afvigende timetal tal ikke i intervallet. Dvs. hvis timetallet er 10, 10 og 5 indgår den sidste måned med et timetal på 5 ikke i intervallet, som derfor bliver 10-10. Hvis timetallet er f.eks. 2, 5 og 8 frasorteres det højeste timetal og intervallet bliver 2-5. For ca. 98 pct. af forløbene ligger enten alle tre eller to ud af tre måneder inden for +/- tre timer. I de øvrige få tilfælde anvendes alle tre måneder til fastsættelse af intervallet. Dvs. hvis timetallet er 2, 10, 18 bliver intervallet 2-18 timer.

Ang. forløb

Selvom en person skifter arbejdsgiver, stillingsfunktion mv. er der forsat tale om et sammenhængende forløb i fleksjobansættelse. Et forløb er betragtet som afbrudt hvis der ikke er et registreret timetal tre måneder i træk. Hvis personen efter minimum tre måneder uden et registreret timetal påbegynder en ansættelse igen betragtes det som et nyt forløb, hvor personen får et nyt udgangspunkt baseret på de tre første måneder af det nye forløb.

 

Hvad kan målingen fordeles på?

Anciennitet

Målingen kan fordeles på ”Anciennitet”, der opgør i hvor lang tid de pågældende personer har været ansat i et fleksjob. Hvis personen er ansat i flere forskellige fleksjobforløb tælles alle vedkommendes forløb med i vedkommendes anciennitet. Hvis personen ikke har et registreret timetal tre måneder i træk betragtes personen som ikke længere at være ansat i fleksjob og vedkommendes anciennitet nulstilles.

Anciennitet er inddelt i følgende tre intervaller: 6-12 mdr., 1-2 år og over 2 år.

Udgangspunkt

Målingen kan fordeles på ”Udgangspunkt”, der opgør hvor mange timer i gnsn. pr. uge de pågældende personer har arbejdet de første tre måneder af deres ansættelse i fleksjob. Her gælder de samme betingelser for beregning af timetallet som beskrevet i ovenstående afsnit ”Ang. de første tre måneder af et fleksjob”. Dvs. hvis timetallet i en af de tre første måneder afviger mere end +/- tre timer fra de øvrige to måneder indgår det afvigende timetal tal ikke i beregningen af vedkommendes udgangspunkt mv. Timetallet rundes altid ned – dvs. et gnsn. timetal på 5,7 rundes ned til 5 timer og personen vil indgå i ”Udgangspunkt” intervallet 1-5 timer.

”Udgangspunkt” kan inddeles i følgende fem intervaller: Fleksjob i alt, 1-5 timer, 6-10 timer, 11-15 timer, over 15 timer.

Øvrige fordelingsvariable

Målingen kan derudover fordeles på geografisk område, branche og sektor. Branche og sektor er for alle personer opgjort den sidste dag i fleksjob inden for den valgte periode. Hvis en person har flere fleksjob i den pågældende periode er branche og sektor bestemt ud fra det fleksjob hvor vedkommende har arbejdet flest timer.

 

Det skal bemærkes, at der er sæsonudsving i antal timer i fleksjob som følge af afholdelse af ferie for personer uden optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. I perioder præget af ferieafholdelse, fx juli, vil der derfor typisk være flere personer, der har arbejdet færre timer og derfor er registreret med et lavere timetal. Idet det kræver en stigning eller et fald i timer tre måneder i træk for at en person kan skifte status til hhv. at være gået op eller ned i arbejdstid skal der altid tages særligt højde for om der indgår ferieperioder i de tre måneder, der indgår som beregningsgrundlag for den måned der tolkes på. Der er fx en stigning i antallet af personer, der er gået op i arbejdstid i oktober og november. Det skyldes bl.a. at de personer, der afholder ferie i juli uden at have optjent ret til løn under ferie, har et lavt timetal i juli, hvilket kan ”forsinke” at personen indgår i målingen som værende gået op i arbejdstid i august og september.

 

Hvor kommer data fra?
Data kommer fra de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt eIndkomst-registeret. Fordelingen på antal timer i fleksjob er baseret på oplysninger om indberettede løntimer fra eIndkomst-registeret. Da det ønskes at vise udviklingen i hvor meget den fleksjobansatte faktisk arbejder, anvendes de månedligt indberettede timetal fra eIndkomst-registeret fremfor det timetal borgeren er visiteret til fra kommunen.

Med Reform af førtidspension og fleksjob får personer, der påbegyndte et fleksjobforløb under ny fleksjobordning, udbetalt fleksløntilskud som supplement til den løn, virksomheden udbetaler. Til gengæld skal virksomheden kun udbetale løn for det antal timer, den enkelte effektivt arbejder i virksomheden. Er den enkelte fx ansat i fleksjob i 70 timer om måneden, men på grund af skånehensyn (nedsat arbejdstempo, pauser i løbet af dagen mv.) er der tale om nedsat arbejdsintensitet og derfor kun 45 effektive timer, skal virksomheden i dette tilfælde udbetale løn for 45 timer.

 

Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres månedligt. Ved valg af måling fremkommer information om målingen, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.

 

Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk