06.11.2025
Ledighedsindikator peger på en uændret ledighed i oktober 2025
STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator for oktober 2025 tyder på, at ledigheden vil være uændret fra september 2025 til oktober 2025.
STAR’s sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.
De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er uændret fra september til oktober 2025, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed for oktober 2025, som STAR offentliggør den 20. november kl. 9.00, vil vise en uændret ledighed.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i september til oktober 2025
| Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i september 2025 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk i oktober 2025 | Forskel | Udvikling i procent |
| Dagpenge | 86.900 | 86.600 | -300 | -0,3 |
| Kontanthjælp | 14.900 |
15.200 |
300 |
2,0 |
| Total | 101.800 | 101.800 |
0 |
0,0 |
Anm.: Tallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er faldet med 300 fuldtidspersoner fra september til oktober 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 300 fuldtidspersoner i samme periode, jf. tabel 1.
Revision af ledighedsindikatoren
I forbindelse med, at den sæsonkorrigerede ledighedsindikator er blevet opdateret med nye tal, er det totale antal fuldtidspersoner tilmeldt Jobnet.dk for september 2025 nedjusteret med 200 fuldtidspersoner. Det sæsonkorrigerede antal dagpengeledige for september 2025 er nedjusteret med 300 fuldtidspersoner, mens antal kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er opjusteret med 100 fuldtidspersoner.
Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan den sæsonkorrigerede registerbaserede ledighed vil udvikle sig fra september til oktober 2025, der bliver offentliggjort i STAR’s statistikbank Jobindsats.dk den 20. november kl. 9.00.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte på Jobnet.dk
Den sæsonkorrigerede opgørelse af antal tilmeldte ledige på Jobnet.dk er baseret på de faktiske tal for antal ledige tilmeldt Jobnet.dk. Der foretages ingen opregulering af tallene, inden de korrigeres for sæsonudsving. Det skyldes, at efterregistreringer i tilmeldetallene er minimale og dermed ikke påvirker selve sæsonkorrektionen. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving i ledigheden. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Se links nedenfor. Næstkommende opdatering af den sæsonkorrigerede opgørelse af tilmeldetallene kan forventes offentliggjort d. 4. december kl. 9.00 med angivelse af udviklingen i ledigheden fra oktober til november 2025.
Opdateringskalender for 2025
| Måned | Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
| November | Oktober |
6. november kl 9.00 |
20. november kl 9.00 |
| December | November |
4. december kl 9.00 |
18. december kl 9.00. |
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet
Du kan også finde faktiske tal for antal tilmeldte ledige på Jobindsats.dk:
Statistik: Tilmeldte ledige på Jobnet